Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - P. Lauridsen: I Tibet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
530
I Tibet.
efter Moderen. Den Art Samgifte findes over hele Tibet og i
nogle af Himålajas fattigste Egne, men da det desuden er lovligt
og ikke i nogen Maade anstødeligt at indgaa Ægteskab paa kort
Sigt, for et halvt Aar, en Maaned eller en Uge, er Befolkningen
sikkert kun hævet lidet over Promiscuitet eller „ubegrænset Polyandri
forenet med ubegrænset Polygami".
I Belevenhed har Tibetanerne deres egen Mode, og deres
Hilsemaade er saa forbløffende, at den maatte synes utrolig, hvis
den ikke var bekræftet af de mest sandfærdige Vidner. „Naar de
hilser, siger Rockhill, udstrækker de Hænderne med Haandfladerae
opad, bukker med løftede Skuldre, stikker Tungen ud af Munden
og siger: Oji, Oji! Tak og særdeles Agtelse udtrykkes paa samme
belevne Maade. Naar Standspersoner mødes, forærer de hinanden
hvide eller rosenfarvede Silkebaand, smykkede med Broderier,
Mani-padme-Formler eller andre Lykketegn, alt mens de bearbejder
det højre Øre og den venstre Hofte og rækker Tunge.
De gamle er kun lidet agtede, og det hænder ofte, at en
Søn skiller sig af med sin Fader, naar denne falder ham til Byrde,
ja selv Storlamaer gør sig skyldige i denne Færd. Det sker
ligeledes hyppigt, at Slægtninge dræber døende ved at kaste en
Lædersæk over Hovedet paa dem, da dette er et probat Middel
imod al Slags Gengangeri. Ifølge Buddhismens Opfattelse kan
Genfødelsen ikke ske, før det forladte Legeme er tilintetgjort, og
deres Begravelsesskikke maa ses fra dette Synspunkt. Kun de
fattigste kastes i Floderne og overlades til langsom Opløsning;
i Almindelighed udsættes Ligene paa Bjærgskraaninger, i Kløfter,
i Ørkener eller i Indhegninger paa den aabne Mark for at fortæres
af vilde Dyr, og jo hurtigere dette gaar fra Haanden, des
retfærdigere har Manden levet. I nogle Egne brændes Ligene,
i Lhasas Mausoleum er „hellige" Hunde, der holdes i skrækkelige
Indelukker, hvor Ligene kastes ind i parteret Tilstand og fortæres.
En saadan Hundebegravelse er i højeste Grad fortjenstlig og fører
sikkert og hurtigt til en højere Eksistensform, men
Fuldkommenheden er dog den saakaldte „himmelske Ligbegængelse", der er en
Forret for det højeste Hierarki. For nogle Aar siden døde den
„levende" Buddha i Litang-Klosteret, fortæller Rockhill, og paa en
Baare førtes hans afsjælede Legeme ud paa en Høj, ledsaget af
Abbeden og Klosterets 3500 Munke, der var smykkede med
Dødningeben og Hjerneskaller. Her lagdes Liget paa Jorden, Lamaerne
rev Kødbundterne af det og rakte dem til Abbeden, der holdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
