- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
532

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Axel Henriques: Pariserminder (Teatrene i Maj 1893)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Pariserminder.

(Teatrene i Maj 1893).

Naar Forligsforhandlingerne brister, og naar Bøgenes brune
Knopper er i Færd med det samme, vaagner Rejselysterne. Den,
der er fri og uafhængig, pakker sin Kuffert, og den, der nok er fri
men ikke uafhængig, kigger efter i Listen over de
kultusministerielle ordinære og ekstraordinære Rejseunderstøttelser, om der ikke
skulde være et lille Ben til ham, eller om der skulde være rakt
en lille Haand til hende.

Saa rejser de lykkelige, de fleste ad Paris til, med „the
flying Dane" til Korsør: „Standser kun ved Roskilde — og
Slagelse" og muligvis, som der staar i Sangen „endnu flere Steder4.
Med Damperen, hvis Mandskab og Kvindskab er taget i Ed paa
at ville vække enhver Passager en Time før Ankomsten til Kiel,
for at de mulig kunde faa i Sinde at nyde den første Frokost
om Bord og afskære sig den eneste Glæde i Kiel: at drikke daarlig
Kaffe i den ret uhyggelige Jærnbanekafé. Gennem Nordtysklands
flade Kedsommelighed og Belgiens enorme, sammenhængende By,
der strækker sig fra den tyske til den franske Grænse mellem
frodige, grønne Højder og nydelige Vandløb, ind mellem franske
Fabriksskorstene og Kuloplag, der efterhaanden indhyller det
smukke Land i en sort-graa Kulstøvsmasse, som snart trænger
ind gennem alle Sprækker og Fuger i den tillukkede Kupé.

Selv om Toget styrter afsted med svimlende Hastighed,
den sortegraa Kulstøvsmasse løber Toget dog ikke fra; til sidst er
Tog, Landskab, Passagerer og Luft en ensfarvet Masse; saa
dukker Eiffeltaarnet op langt borte, Lokomotivet snøfter som en
rasende, fordobler sin Hastighed ligesom tiltrukket af den
kolossale Jærnmasse ude paa Marsmarken, og saa er man paa Gare
du Nords sorte Perron; udenfor ligger Paris og lokker den unge
Mand, der har faaet Understøttelse til at paabegynde en literær

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0538.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free