- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
534

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Axel Henriques: Pariserminder (Teatrene i Maj 1893)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

534

Pariserminder.

blade de nyeste illustrerede Værker eller grave sig ned i gamle
mærkelige Skrifter paa Boulevarder og Kajer eller i Odeons
Gallerier. Stille og ugenert kan man staa der og læse som i et
Bibliotek, uden at Boghandleren nogen Sinde synes, at Læseren
skal købe en Bog eller en Pjese. Jeg fandt for Resten ude i Odéon
en Pjese, der var Guld værd. Det var en Beskrivelse af Pressen
i Danmark i Aaret 1893. Der var Holger Drachmann Medarbejder
ved Berlingske, Hjorth Nationaltidendes Chef, medens Avisens
Redaktør en chef kaldtes Th. Bentzen, og Morgenbladet levede
endnu under d’Hrr. Fecher og Borsenus’ Ledelse.

Der er Tider, hvor man i Paris ikke bliver træt af at se
de Tusender og atter Tusender af Drosker og Omnibusser, de fine
Luksusvogne — fra de smaa Enspændere, hvor Herren morer sig
med at køre sin Tjener en Tur ud i Champs Elysées, til de
4 Spands, hvori Kusk og Tjener og Madame opfylder en ikke
altid lige kær Pligt ved at vise sig i Skoven ved den kinesiske
Pavillon Kl. 11 eller ved „Søen" Kl. 6.

Der kan være andre Tider — og det gik mig saaledes i
Aar — hvor Arbejdsvognenes Skønhed forekommer en som det
dominerende i dette uendelige Vognvirvar. Intet Sted, hvor jeg har
været, ses en saa broget Hær af Kærrer og Vogne med Frugt
og Kalksten, med lugtende Vande og Herreflipper, med 01 og
Vin, med Aviser og Brød. En italiensk Vogn er maaske mere
malerisk end en parisisk, men alle italienske Vogne er omtrent
ens, alle parisiske er forskellige; det er, som om Vognmageren,
ligesom Kevenhüller i Selma Lagerløfs smukke Bog, kun kunde
gøre et Eksemplar af hver Slags. I Form og Farve, i Hjulenes
Stilling, Størrelse og Antal, i Forspandets Art og Seletøjets Tone,
er der Tusender af Variationer; snart hæver de tomme Tønder
sig i en Spids mod Himmelen, snart breder de sig ud i et langt
Geled bag de hvide, normanniske Hestes Karavane, snart titter
Gulerødderne ud gennem den hvidmalede Vogns Tremmer, og snart
gemmer de sig nede bag den gule Vogns tætsluttende Brædder
medens de grønne Toppe staar som en frodig Mark op over
Fadingen.

Den, der kan tegne og male, bør søge om en 3aarig
Understøttelse af Staten til at udgive et Værk om Arbejdsvognene i
Paris. Jeg vil nøjes med at sige et Par Ord om Tespiskarren i
Paris i Maj 1893.

*



* *

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0540.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free