Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Juni—Juli
- Axel Henriques: Pariserminder (Teatrene i Maj 1893)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
538
Pariserminder.
Lykke, saa er man avanceret et Hanefjed hen imod almindelig
Afvæbning.
*
* *
Da jeg i Fjor var i Paris, spilledes der Pantomime paa en
hafv Snes Teatre; derved fik jeg Lejlighed til allerede for et Aar
siden at skrive (her i „Tilskueren"), hvad senere alle har kunnet
istemme, at „Kommandantens Statue" var noget af det
kedsommeligste og tarveligste, som tænkes kunde. Jeg smigrer mig dog
ikke med, at min Omtale af denne Pantomime har bevirket, at
det kgl. Teaters Styrelse fandt paa at opføre denne nu saa
navnkundige Kommandant, om hvem den samlede Presse og det
højstærede Publikum for en Gangs Skyld var enige om at synge
Oktavios Replik om samme „Kommandant paa en anden Maade*4:
„Bortfjerner i Hast denne Sorgens Genstand".
I Aar var Pantomimen som bortblæst fra Teatrenes Plakater
og figurerede nu blot paa Cirkusplakaterne, hvor den sikkert langt
mere hører hjemme. Ti om den henrivende Pantomime „Den
forlorne Søn" gælder sikkert Ordsproget om den enlige Svale. Det
eneste, jeg saa af Pantomime, var en Art af Parodi derpaa, som
findes i den allerede 4—5 Aar gamle Farce af Meilhac ,Ma
Cousine", der opførtes paa Variétés.
Saa længe det franske Teater har en saadan Samling af
Skuespillere som nu, vilde det ogsaa være Synd og Skam, om
Ordets Kunst skulde vige Pladsen for Benenes; Ære være for øvrigt
de kønne Ben og de nysselige Fødder, hvis taktfaste Klik-Klak
paa Paris’ Asfalt hører med til Byens Seværdigheder, som man
nok lægger Mærke til uden Stjerne hos Bædecker.
*
* *
Nogen større Forandring i de parisiske Teatre er der ikke
foregaaet siden i Fjor. Edenteatret, hvor de hver Aften spillede
Ballet og hvert Aar spillede Fallit, er nu ganske gaaet bag ad
Dansen for maaske allerede næste Aar at opstaa igen som Talescene
under Ledelse af en af Paris’ berømteste Teaterdirektører —
efter et noget usikkert Forlydende, med Coquelin som første
Skuespiller. Foreløbig tænker Coquelin kun paa at rejse ud for at
forøge sine Millioners Antal; en Del af sine Malerier solgte han
forleden, de lagde over en halv Million til Dyngen. Kun faa danske
Skuespillere kunde faa saa meget for hele deres Malerisamling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0544.html
