- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
545

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Axel Henriques: Pariserminder (Teatrene i Maj 1893)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Pariserminder.

545

drag, at man maa beklage, at der kun saa sjældent er Brug for
den paa Français. Hun maa dog nødig søge andetsteds ben,
hun hører til der.

Ja, hvor skulde man kunne nævne dem alle; over et halvt
Hundrede staar de der; jeg vilde blot nævne nogle af dem, jeg
særligt har lagt Mærke til i Aar, og saa har jeg gemt til sidst
Jane Hading, der debuterede i Aprilmaaned paa Français som
Marquise d’Auberive i >Les éffrontésJane Hading er vel ikke
længer helt ung, men hun er endnu bedaarende skøn. Det var
sikkert denne Skønhed, der bevirkede, at man først lagde Mærke
til hende for godt og vel en halv Snes Aar siden, da hun spillede
paa Gymnase; en saadan Skønhed var sjældnere end en saadan
dramatisk Begavelse. Hun sørgede dog for, at man hørte op med
at tale om Skønheden for at beundre det, der var bedre: hendes
Skuespilkunst. I 1883, da hun sammen med Sarah-Bernhardts
Mand Damala bl. a. spillede Octave Feuillets Rabalderstykke „i/n
roman parisien*, hjalp hun Gymnases øvrige udmærkede
Kunstnere til at gøre dette Teater til Français’ farligste Medbejler. Det
var efterhaanden givet, at hun maatte ende paa Français, men
det synes, som om der har været arbejdet stærkt derimod. Nu
endelig i Aar „debuterede* hun, og hendes Sejr var saa afgørende,
at hun næppe kommer fra Français, saa længe hun vil spille
Komedie. Og naar det er saa afgjort, at hendes Spil er udmærket,
saa kan man jo nok have Lov til ogsaa at glæde sig over hendes

Skønhed og længe efter tænke paa hendes store, dybe Øjne.

*



* *

For en Fuldstændigheds Skyld maa jeg igen vende tilbage
til 9La reine Juanader fyldte Teatret, hver Gang det spilledes,
og som i 4de og 5te Akt henrev Publikum til et rasende Bifald.
Det var ikke Stykket, som var Skyld heri, og heller ikke den
Kunst, hvormed mange gode Skuespillere udførte de forskellige
Roller — foruden Worms som Carl den femte, spillede Paul Mounet
en Marquis, der af Ædelhed, for at opretholde Riget, hjælper til
at pine Dronningen, Lambert spillede hans Søn, som af Ædelhed
giver Riget en god Dag for at befri Dronningen for Pinslerne,
og Mile. Brandes var ogsaa saa ædel at opgive sin egen Lykke
for at følge Dronningen i hendes Pinsler — nej, det var ikke
Kunst, det var et Kunststykke, der trak Hus, og det var Mile.
Du dl a y der gjorde Kunststykket. Hun spillede Dronningen

36*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0551.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free