546 (Tilskueren / Aarg. 10 (1893))

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Axel Henriques: Pariserminder (Teatrene i Maj 1893)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

546

Pariserminder.

som ung under Resignation fra Publikums Side, men
efterhaanden som hendes Haar blev graat — hver Skuespiller havde
4 ä 5 Parykker, Herrerne med tilhørende Skæg — efterhaanden
som Akterne skred, blev Publikum uroligt, og da Dudlay som
75aarig med snehvidt Haar rallede i Dødskampen, forlangtes hun
frem for aabent Tæppe. Publikum blev grebet, ligesom da Emil
Poulsen døde som Bisp Nicolas, skønt Dudlay langt fra spillede
saa godt; endnu fjernere var hun fra Ristoris Dødsscene som
Elisabetta. Dudlay spiller hele Tiden pænt, skønt hendes af og
til læspende Organ ikke er heldigt, men det, der betager Folk, er
meget mere Parykmager- og Malerikunst end Skuespilkunst;
alt, hvad der kan tages paa (eller af), og alt, hvad der kan
læres, var der; det ene fornødne, det, der kommer fra Hjertet,
var der ikke. Men mærkeligt er det, hvor en ung Skuespillers
Fremstilling af en Oldings Dødskamp let kan gøre Publikum
henrykt.

Det er denne Dødskamp, Parodi kan takke for sine gode

Indtægter; Lykke gør han ikke hos et forstandigt Publikum.

♦ *

Dog, hvorfor tale om Død og Elendighed, naar man har
Hovedet fuldt af glade Farceindtryk? Hvor kan de Mennesker
spille Farce, og hvor er deres Spillemaade forskellig fra den, der
har faaet Borgerret her hjemme, og som efterhaanden har gjort
det af med Farcen, denne fornøjelige Kunstart!

Der er en Mand, der en Gang hår sagt noget om, at en
Farce >blev spillet for langsomt, en anden har saa gentaget dette
Visdomsord, og efterhaanden har man faaet den Ide, at en Farce
er en Slags Fodsport; den, der løber hurtigst og smækker mest
med Dørene, spiller bedst Farce. De Folk, der tror det, skulde
f. Eks. se Baron spille Farce; han taler saa langsomt, at man
forstaar og glæder sig ved hvert eneste Ord; hvert Ord kommer
til sin Ret, og det er Forfatterens Ord; franske Skuespillere
improviserer sjældent paa Forfatterens Bekostning.

Baron spiller i „Ma Cousine* to Scener, hver paa nogle
faa Ord — de samme i dem bægge; han bruger flere Minutter
dertil, men man keder sig intet Sekund, man falder ikke i Søvn,
man bestiller ikke andet end at le; det er det, der forstaas ved,
at der er Fart i Farcespil, selv om Ordene udtales meget langsomt

Ghampcourtier, som Baron spiller, er en temmelig stor Idiot,

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/tilskueren/1893/0552.html

		Tilskueren / Aarg. 10 (1893) / 546 (1884-1939) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|