- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
556

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Knud Bokkenheuser: Af Professor Chr. Agerskovs Brevsamling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

556

Af Professor Chr. Agerskovs Brevsamling. 556

jeg aldeles rigtigt, og det maa upaatvivlelig Lehmann i sit Hjerte og til
sin Sorg erkjende.

Dersom det skulde være Dem muligt, naar Winthers nye Digte1)
komme ud, at skaffe mig et Exemplar med en heldigt rejsende Skipper
eller en Reisende, vilde jeg derfor være Dem meget taknemmelig. Jeg
maa ogsaa bede Dem at subscribere for mig paa Corsarens Nytaarsgave
og paa selve Corsaren fra næste Aars Begyndelse af.

Hils Deres Broder og Chr. Winther.

Deres

B. Dunker.

Christiania, d. 17. Jan 1843.

Kjære Agerskov.

Visselig har jeg modtaget det Brev, De i November skrev mig
til, og Winthers Digte. Jeg takker Dem hjertelig for begge Dele og for
det Venskab, De vedbliver at vise mig. Pakken til Trondhjem har jeg
for længe siden besørget. De maa ikke fatte onde Tanker over mig
for min Uefterretteligheds Skyld i vor Correspondance. Den private
Correspondance er en af de faae Ting, hvori jeg maa bekiende, at jeg
er i høj Grad uefterrettelig. Jeg gaar jævnlig til Skrivepulten i den
Hensigt at skrive Dem til; men, naar jeg skal tage fat, saa faar jeg altid
imellem Hænderne en Del presserende Forretningssager, som jeg bliver
borte i. Saaledes er det altid gaaet mig, siden jeg kom ind i det
praktiske Forretningsliv. Correspondancen med Dem er saaledes den eneste,
jeg underholder, og den agter jeg ogsaa at fortsætte, saa længe De
finder nogen Fornøjelse i at modtage og besvare mine Breve. — Jeg
maa tilstaae, at Chr. Winthers nye Digte ikke aldeles have opfyldt mine
Forventninger. De ere smukke, yndigé endogsaa, men jeg finder intet
deri, som jeg kan rigtig tage mig til Indtægt og holde fast ved for
bestandig, saaledes som Træsnittene, Alfens Brud og Annette. I dé større
Digte i den nye Samling finder jeg Detaillerne deilige; men selve Ideen,
det, som beholdes, efter at man har læst Digtet tilende og endog glemt
Enkelthederne, er, synes mig, enten slet ikke til eller dog ikke
klækkeligt nok. Hvad jeg hidtil har læst af H. P. Holst, har ikke givet mig
nogen stor Mening om ham; jeg har altid anseet ham for en
Ubetydelighed; „Ude og hjemme"8) har jeg endnu ikke læst, men jeg skal nok
faa fat paa den. —

Her tillands have vi ingen Poesi og ingen Poeter.

Uagtet jeg maa bekjende, at „Corsaren" i den senere Tid
undertiden har syntes mig noget tynd, saa har jeg dog ikke kunnet opgive
mine gode Tanker om den. Et af de sidste Nummere, som er kommet
her, synes mig saa godt som helt igennem brillant. Det er det Nummer,
hvori Corsaren fortæller om dens • Julegaver, der ere uddelte. Især
synes mig Gaven til Hr. Scholten3) prægtig: „en Strikke, snoet af den

’) Chr. Winther: Digtninger 1843.

") H. P. Holst: „Ude og hjemme" udkom 1843.

3) S. var Guvernør over Vestindien.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0562.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free