Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Knud Bokkenheuser: Af Professor Chr. Agerskovs Brevsamling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
558 Af Professor Chr. Agerskovs Brevsamling. 563
Efterretninge. Jeg fandt Salene fulde af Venner og Bekjendte. Men man
sad og stod omkring i Værelserne og saae hen for sig uden at sige et
Ord. Ingen hilste mig eller talte til mig. Ingen Avis var at faae. Den
var saa trykkende, denne tause, smertelige Forbittrelse, at jeg ikke kunde
holde od at blive der, men gik hjem. Jeg gik med opspærret Mund for
ikke at tabe Vejret. Jeg skar Tænder og knyttede Næverne i afmægtig
Forbittrelse. Men jeg besluttede at handle. Jeg følte og indsaae, at
Skandinaviens Folk var eet, at vi alene kunne bestaae ved at staa Ryg
mod Ryg og kjæmpe paa ethvert Sted, hvor vi angribes, for ethvert
Stykke Land, Fienderne ville fratage os. Vi have ikke mere at tabe.
Uden Slesvig1) er Danmark tilintetgjort. Uden Danmark kunne Norge
og Sverige ikke bestaae. Det er nu selve Nationerne, som maa forene
«g, og det har en anden Magt end den Calmarske Forening under een
Konge, men hvor Folkene ikke deeltog.
Jeg frygter for Norges Ære. Jeg frygter for, at Nordmænd ikke
skulle kunne see en dansk Mand i Ansigtet uden at blues over sit Lands
Skjændsel; men jeg haaber dog, at vi redde vor Ære, og at vi faae vor
Deel i denne Kamp paa Liv og Død. Jeg idetmindste gjør, hvad jeg
kan. Jeg har ladet min unge Broder8) rejse som Frivillig til den danske
Armee, og jeg har af Folkeforsamlingen den 1. Mai gjort en
krigs-erklærende Forsamling til selve Indbydernes Forskrækkelse.
Alting kommer an paa Kongen. Vover han at optræde med
Energie, vover han at føre de krigslystne Skarer til Danmark og bestemt
at fordre Storthingets Bistand, saa vil vort Storthing ikke modsætte sig.
Men vil han optræde med Kraft? Fremtiden vil snart vise, om han
har nogen.
Jeg for min Deel maa sige Dem, min kjære Ven, at dersom ikke
den norske Ståt tager kraftig Deel i denne Krig, saa kan den aldrig mere
løfte sit Hoved. Kan Danmark alene bestaae Kampen, saa maa Danmark
og Verden foragte os, som lade Eder udfægte vor fælles Sag, og falder
Danmark, uden at den norske og svenske Hær har bidt i Græsset paa
samme Slagmark som de Danske, saa fortjener baade Norge og Sverige
at falde, uden at nogen hjælper, uden at nogen beklager deres Fald.
Skriv snart til mig. Maaskee jeg besøger Dem i Sommer for at
see Dannfkrk i dets Storhed. Jeg haaber, denne Storhed bliver ikke Trojas.
Deres
B. Dunker.
’) Her bruger Dunker den danske Form.
’j Dunker, Nicolaj Gustav Gonradin, f. i Christiania ,5/n 1826. Juridisk Kandidat
1850, Postmester i Christianssand uh 1879. Han rejste i April 1848 til
København; for en i Christiania paa det senere i Brevet omtalte Folkemøde
d. 1. Maj s. A. stiftet Komité havde han det Hverv at gøre den danske
Krigsminister Tilbud om at virke for Udrustning af frivillige. Efter at have
gennemgaaet en Rekrutskole i København blev han ansat ved anden
Reservebataillon og deltog i Kampen ved Nybøl 28. Maj oç ved Dybbøl 5. Juni.
Efter Vaabenstilstandens Afslutning 26. Aug. 1848 rejste han tilbage til
Norge. Naar Ankers: „Norske Frivillige* anfører, at han erholdt
Erindrings-medaillen 1876, er dette ikke rigtigt, thi han søgte først i 1889 om at
erholde den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
