Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Gustav Wied: Den gamle Pavillon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
576
Den gamle Pavillon.
— Jamen Herregud, naar nu Fruen skriver det til mig!
— Ja-a, ja-a–sagde Lars raadvild — men Fruen —
—- men De kan jo vente til paa Torsdag! sagde han hurtig —
vent til paa Torsdag, saa vil jeg skrive til Fruen, og vil hun saa
ha’ den ned, saa —–
— Hør nu, Christensen, sagde Bestyreren igen, men denne
Gang smilede han — vær dog nu ikke no’et Barn! Er det, fordi
Pavillonen staar paa Deres Grund, som De siger, saa kan De sgu
godt faa Lov til at vælte den!
— Nej, sagde Lars og saa ned i Jorden — det er ikke det,
det er slet ikke derfor, men–ja–men hvis De bare vil
vente til paa Torsdag, saa–. Nu har jeg gaaet og puslet med
den, saa længe jeg har været her paa Gaarden, vedblev han —
og jeg har siddet derinde og leget med den lille Frøken paa mine
Knæ og —–
— Jaja, sagde Bestyreren godmodigt — jaja, Christensen!
det haster jo heller ikke, vi kan jo godt vente et Par Dage.–
Naa god Morgen! jeg skal videre fort.
— Tak, Hr. Bestyrer! sagde Gartneren og greb hans Haand
— Tak skal de ha’! sagde han, og han havde Taarer i Øjnene.
Bestyreren gengældte hans Haandtryk, men rystede paa
Hovedet og syntes, at Pestinak-Lars var et underligt Stykke
Mandfolk, men det maatte vel skyldes dette Smaasnapseri!
Og Lars gik hjem og skrev til sin Frue. Og allerede om
Onsdagen kom der Besked til Fætteren, at Pavillonen skulde skaanes.
Det var et Telegram, saa slåp hun at skrive:
Herregud, saa lad den blive staaende, stod der, gamle
Lars er jo vant til at faa sin Vilje.
Annette Kirshner.
Og saa blev Pavillonen staaende. Men da Historien rygtedes
omkring i Sognet, sagde man, at det lod til, at Pestinak-Lars
havde mere at sige over Gaarden end selve Fruen. Og Ane Høys
og Dorthe Rørbæks og Clarisse Slentens blinkede endnu hæftigere
over deres Kaffekopper om Søndag Eftermiddagene.
Og dog var Sagen simpelt hen kun den, at Jægermesteren,
der var bleven Enkemand, da han var halvtredsindstyve Aar, havde
giftet sig igen, da han var tres, med en ung Pige, som i flere
Aar havde været Mejerske der paa Gaarden, og som kun var
fireogtyve Aar, da Brylluppet stod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
