Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Gustav Wied: Den gamle Pavillon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
580
Den gamle Pavillon.
paa det næste. Anders sagde hver Gang: Med Forlov? og Lars
sagde hver Gang: Værs’go!
— Vil De skænke, Christensen? spurgte saa Anders
pludselig og nikkede op mod Brændevinskaraffelen. Han sad saa
sammensunken, at kun hans Hoved naaede op over Bordkanten.
Gartneren tog Karaffelen og skænkede, og bagefter tog han
Ølflasken og skænkede.
— Singot! sagde han saa og løftede Snapseglasset.
— Tak! sagde Anders.
Og saa drak de.
Og bag efter drak de 01, og Anders sagde: Ahh! Men Lars
sagde ingenting.
Saa spiste de igen, og nu var der kun fem Stykker Mad
tilbage paa Fadet.
— Ska’ vi prøve en lille en til? spurgte Anders.
— Ja-a, sagde Lars og skænkede en ny Snaps — Singot!
— Tak!
Og saa drak de igen.
— Med Forlov? sagde Anders og tog et Stykke Ostemad.
— Værsgo!
Nu var der kun tre Stykker tilbage, og da de igen havde
forsynet sig, stod der et enligt Stykke med salt Kød midt paa Fadet.
— Ja vi skal vel ha’ en Dram til? spurgte Gartneren.
— Ja-a, hæ! sagde Anders.
— Singot!
— Tak!
Og saa blev der ogsaa skænket 01 op, og det drak de.
Velbekomme! sagde saa Anders og gav sig til at rense sine
Tænder med Tungen.
— Der staar et Stykke til, skal De ikke ha’ det? spurgte Lars.
— Næi Tak–-
— Jo vist saa, vel skal De spise det! Det er da ikke værd
a’ levne!
— Ja-a, sagde Anders og kløede sig i Nakken — jeg ka’
jo godt spise det, men jeg ka’ jo osse godt la’ vaarre!
— Næi, vist skal De spise det!
Og saa langede Anders Haanden ud og tog Saltkødet.
— Tak! sagde han saa, da han var færdig.
— Ja, sæl Tak! sagde Lars.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
