- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
584

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Gustav Wied: Den gamle Pavillon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

584

Den gamle Pavillon.

— MenKo’s bevares vel! udbrød den gamle forskrækket og
hoppede til i Sofaen.

Det kom ham saa uventet, dette her Udbrud, thi i Stuen
var der efterhaanden blevet saa mørkt, at de to Mænd ikke kunde
se hinandens Ansigter. Og Anders havde siddet i sin Sofa og
haft det rarere og rarere efter hver Mundfuld, han drak, og han
troede naturligvis, at det gik Lars lige saadan.

— Men Jøsses Ko’s, Christensen; forsøgte han igen — hva’
er der løs?

— I skal ikke komme til mig med jerre brasilianske
Agurkekærner! brummede Gartneren.

— Jamen Herregu’, Christensen, sagde Anders sagtmodigen —
er det nu no’et a’ ta’ jer saa nær? I mente jo dog sæl, a’ det
var Agurker.

— Jeg mente ingenting! sagde Lars vredt — men jeg
troede, at I og jeg var alt for fine Venner, til at den Slags
Basse-ruller kunde opføres imellem vos!

— Jamen Herregu’, Christensen, gentog den gamle med
Taarer i Røsten — det er vi jo da ri’nokosse! I har s’mænd vaaren
mig%en fuldtro Ven, siden Marie hun gik hen og døde; og ha’de
jeg ikke ha’t jer i Baghaanden, saa ved jeg ikke, hvordan det
skulde ha’ klareret sig for mig!

— Saa skulde De ikke gøre Dem gemen med at rende
Søren Buchtrups Ærinder, Anders Skovfoged! sagde Lars lidt
forsonligere.

— Jamen Søren ha’de da ri’ti’ ordentlig Agurkerne i
Vestelommen! riposterede Anders.

— Kan De da ikke forstaa, at det hele var en Skose til
mig, fordi Musene aad mine i Fjor?

— Næ-i, det har jeg ikke tænkt over, sagde Anders og rev
sig i Nakken. — Tror De det var Meningen? Hi, hi, den Satan!

— Og det griner De a’? brusede Pestinak-Lars op igen.

— Næj! sagde den gamle forfærdet og huggede Kæberne
sammen, saa man kunde høre Tandstumperne slaa mod hinanden —
jeg griner sgu’nde!

Og saa tav de bægge en Stund igen og dampede løs paa
Piberne.

Uret. ovre paa Laden slog ni. Og pludselig begyndte en
Nattergal at fløjte i et Træ tæt udenfor Huset, og en anden
svarede ovre fra Skoven.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0590.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free