- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
589

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Gustav Wied: Den gamle Pavillon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den gamle Pavillon.

589

— Skal jeg sige Dem det? spurgte Gartneren og lagde sin
Haand paa Anders’ Skulder.

— Ja–-

— Maa jeg sige Dem det?

— Ja-a, værs–-

— Og De bli’r ikke vred for det?

— Næi, vel gør jeg–-

— De ha’de været en Svinepels, Anders Skovfoged! nikkede
Lars og gav den anden et Stød, saa han tumlede en to-tre Skridt
tilbage. — Og saa taler vi ikke mer om det! sluttede han derpaa
og vendte sig højtidelig bort fra Kammeraten.

Anders stod ret op og ned og klippede nervøst med Øjnene
og skulede hen efter Gartneren, der vendte Ryggen til ham og
stod bøjet over Pavillontrappen og klirrede med Flasken og
Glassene.

— Jamen Christensen–-begyndte han saa.

Den anden drejede Ansigtet om imod ham:

— Vi taler ikke en Kende mer om det, Anders Skovfoged 1
sagde han. Og saa satte han sig paa det nederste Trappetrin og
gav sig til at tænde sin Pibe.

Anders blev staaende et Par Minutter endnu og klippede
med Øjnene. Saa gik han stille hen og satte sig ved Siden af ham.

Og nu sad de en god Stund tavse og smøgede, medens
Maanen langsomt hævede sig op over Trætoppene, og Skyggerne
paa Plænen blev kortere og kortere.

Paa én Gang lød der Stemmer ude fra Vejen, en Mands og
en Kvindes. De nærmede sig ikke, de var der pludselig, som om
ogsaa de længe havde været tavse. Der blev ikke talt højt, det
var kun en utydelig Hvisken og Mumlen og saa noget, der lignede
en sagte, stønnende Klagen og derpaa en brummende Tyssen.
Og saa blev alt stille igen.

Men de to Venner havde intet hørt, de sad i dybe, stride
Tanker og stirrede ud over Haven.

— Ja, vi skal vel smage paa den ny Flaske? sagde saa
Lars med et, og langede op efter sit Glas.

— Ja-a, sagde Anders og tog ligeledes sit.

— Skaal!

— Skaal!

Lars bøjede sig tilbage og hentede Flasken ned ved Siden
af sig og skænkede paa ny.

39«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0595.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free