Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Gustav Wied: Den gamle Pavillon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
599 Den gamle Pavillon.
— Det er mig, der raa’er, Christensen! sagde Anders og
slog ud med Haanden — det gamle Skrammel har saamænd voldt
jer Fortræd nok!–Og saa hvitter vi mit Hus og repererer
Taget og maler Dørene, saa alting ka’ bli’e ordentlig og
rekom-menderligt, som da Marie hun levede!
— Og naar vi sidder sammen om Aftenen, saa drikker vi
Hvidtøl! sagde Pestinak-Lars greben af den almindelige Begejstring.
— Hvidtøl og en Bajer imellem, Christensen! For man ska’
ikke skridde til Yderligheder!
— Og saa vil den Tid komme, da jeg ikke behøver at
skamme mig for den lille Annette!
— Den Tid vil komme, da I ikke behøver a’ skamme jer
for et Menneske paa Jorden, Gartner Christensen! Og gi’ mig saa
jer Haand paa, a’ I sæl vil kæmpe som en Mandsperson, naar
Fristelsen melder sig!
— Saa sandt jeg staar her en Synder for Gud, sagde Lars
højtidelig og rakte Vennen sin Haand — saa vil jeg gøre, hvad
der staar i et syndigt Menneskes Magt for at staa imod, naar
Fristeren kalder!
— Det drikker vi paa! sagde Anders i Ekstase — det
drikker vi paa! der er endnu en lille Slørk tilbages i Glassene.–
Skaal, Gartner Christensen!
— Skaal, Anders Skovfoged, Skaal! og Gud lønne jer for
jeres store Venskabs Skyld! sagde Lars dybt bevæget.
Gustav Wied.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
