Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Johannes Jørgensen: En ny Digtning. III. Stéphane Mallarmé
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
604
En ny Digtning.
Jeg skrev: efter en Recept. Jeg burde have sagt Teori.
Ti Mallarmé er i Virkeligheden Verdensliteraturens mest teoretiske
Lyriker.
Ligesom Poe og Baudelaire — de Tvilling-Aander, der lyser
som Stjerner over hele den Literatur, hvori jeg her bevæger raig
— anser Mallarmé Imspirationen for farlig og Kunstværket for et
villet og haardnakket Arbejdes Resultat. Man husker fra Poes
Værker det morsomme lille Essay „Digtningens Filosofi44. Poe
forklarer her, Vers for Vers og Linie for Linie, hvorledes hans
berømteste Digt „Ravnen" blev til i Kraft af en forud lagt og
vel gennemtænkt Plans nøjagtige Udførelse. Poe overdriver —
men Meningen er tydelig nok den, at erklære Poesien for en
lovbunden Kunst, hvis Dyrker fremfor alt maa være en klog og
metodisk Arbejdsmand.
Baudelaire var en ivrig Tilhænger af denne Poetik. I hans
efterladte Dagbøger finder man Inspirationen nævnt mellem
de meget onde Ting, hvorfor han beder Gud fri sig. Og for at
begribe de Digtninge, hvori Mallarmés Værk naar sit Toppunkt,
maa man kende den Teori, paa hvis Grundlag de er byggede.
Mallarmé har i en Afhandling „Om Verset® udtalt sig
saa tydeligt som følger:
„Symbolister, Dekadenter, Mystikere, alle disse Skoler har
som fælles Udgangspunkt en Idealisme, der (ligesom Fugaen eller
Sonaten) vægrer sig ved at benytte det naturlige Materiale, ordnet
af en direkte og brutal Tanke, og ikke vil beholde andet end
Suggestionen. Man vil skabe en matematisk nøjagtig Forbindelse
mellem Billederne, saaledes at der af disse løsner sig en Anskuelse,
som staar Gætte-Evnen klar. Omstyrtet er da den æstetisk fejle
Fordring, der behersker næsten alle Værker, at der til Bogens
Blade skal fængsles andet end f. Eks. Skovrædselen eller det dumpe
Brus, spredt gennem Løvet — ikke Træernes indviklede og tætte
Skov. Nogle virkelig stolte Trompetstød fremkalder Billedet af
Palads-Arkitekturer — medens en Bogs Sider daarligt vilde kunne
lukkes om virkelige Steneu.
Og i samme Afhandling, andetsteds: „Hensynet til det
musikalske er altbeherskende ... Ordet tager kun i Handelssproget
Sigte paa Tingenes Virkelighed; i Literaturen nøjes det med at
give en Hentydning dertil eller at løsne en enkelt af Virkelighedens
Egenskaber for at legemliggøre en Ide deri."
Med andre Udtryk: Mallarmé vil en suggestiv og musi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
