Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Johannes Jørgensen: En ny Digtning. III. Stéphane Mallarmé
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En ny Digtning.
605
kal sk Poesi. Han attraar Ordet i dets sjælelige,* væsentlige Form,
ikke i dets brutale og overfladiske Tilstand. Han drømmer om
et Sprog, hvor hver Sætning, hvert Ord har Hundreder af
hemmelige Forbindelser og strejfer hen over Klaverer af
Stemnings-strenge, saa de dulgt og dæmpet klinger med. Han søger en
Poesi, der i én Linie udtrykker, hvad andre Digtere siger paa
lange Sider.
II.
Mallarmés Digtning bliver saaledes en literær Symbolisme.
J. K. Huysmans har paa et Par Sider mesterligt
karakteriseret denne Poesi. Han skriver om Mallarmé: „I dette den
almindelige Stemmerets Aarhundrede, i denne Pengesygens
Tidsalder, levede hin Digter afsides, beskærmet af sin Foragt mod den
omgivende Dumhed, behagende sig, langt fra Verden, i sin Aands
Overraskelser og sin Hjernes Syner. Tanker, der allerede forud var
sjældne, forædlede han yderligere, indpodede dem med byzantinsk
Forfinelse, udførte dem gennem let antydede Følgeslutninger, som
en næppe synlig Traad forbandt.
„Disse kostelige og tæt sammenflettede Forestillinger bandt
han til hverandre med et fast sluttende Sprog, et ensomt og
sondret Sprog, et Sprog, fuldt af Sammentrækninger,
Forkortninger og vovede Vendinger.
„Han opdagede de fjerneste Analogier og antydede dem
ofte med et Ord, der paa en Gang, ved en Lighedsvirkning,
angav Form, Duft, Farve og Egenskaber ved en Ting eller et
Væsen. ... Det lykkedes ham saaledes ganske at udrydde
Sammenligningen, der foregik i Læserens Aand alene, saa snart denne
havde gennemtrængt Symbolet. Han undgik at sprede
Opmærksomheden paa de enkelte Egenskaber, som en Række Adjektiver,
stillede efter hverandre, fremfører, og han koncentrerede den i
Stedet for paa et eneste Ord, der — ligesom et Maleri —
frembragte en Helhedsvirkning".
Stéphane Mallarmés eneste poetiske Stræben’ er da den at
skabe Skønhed. Det betyder mindre for ham, om hans Værk er
klart — blot hans Vers er musikalske og fulde af suggestiv Magt.
Deraf kommer det, at hans Poesi er dunkel — og dunklere,
jo højere den naar. Hver Linie i hans Digte har en to- eller
tredobbelt Mening. Og det lykkes ham paa denne Maade at
forvandle Poesien til en Ordmusik, som uimodstaaeligt gennemtrænger
Læseren med den Stemning, hvoraf Værket er født.
40*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
