Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Johannes Jørgensen: En ny Digtning. III. Stéphane Mallarmé
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
606
En ny Digtning.
III.
En saadan Digtning kan kun ufuldkomment overføres fra
sit oprindelige Sprog til andre Tungemaal. De følgende Linier
(oversatte af Hr. Karl Buhl) skal blot antyde den franske Poet:
LÆNGSEL.
Min Sjæl, o Søster! stiger mod din Pandes Drøm
om Efteraar, med røde Pletter stænket,
og mod dit Engleøjes Himmelglans.
Den stiger som et Springvands hvide Længsel
mod Himlens Blaa i en sørgmodig Have!
— imod Oktobers ømme, blege Blaa,
som spejler sig i dybe, døde Damme.
hvis Vande, kruset af den kolde Blæ.st,
der driver blodigt Løv ad blanke Veje,
den gule Sol har strejfet i et langsomt Blink.
Et Digt som dette hører imidlertid til Mailarmés første,
mindre udviklede* Periode. Hans Mesterstykker er de senere skrevne
Værker „Herodias" og „En Fauns Eftermiddag*.
Det er Visioner, disse Digte. Lange Tog af pragtfulde og
tungsindige Syner drager en forbi bag et Slør af Vers. Nu og
da glimter en Ædelsten — et Kvindeøje blinker. Og Rytmens
Musik suser som Skove, vugger som Bølger, klager som Vind i
Siv og dør som enlige Hjerters Suk i snekolde Maanenætter.
Der gives ikke i nogen Literatur stærkere farvede og dybere
klangmættede Digte end disse. Som Esther, før hun skulde stedes
for Kong Ahasverus, synes de salvede med alle Østerlandets
duftende Olier og gennemtrængte af Røgen fra brændende Myrrha
og Nardus. Der er en tung, tæt, bedøvende Luft om dem — en
barbarisk broget Vellugt som ud fra et Harem af Huris.
Denne „Herodias", denne „Faun* er levende som Drømme.
Der staar hun, Herodes’dejlige Dronning; hendes snehvide,
maane-hvide Legeme løfter sig koldt og kysk i den kolde og kyske Nat
af Sne og Maaneskin. Og hendes hede Sjæl længes mod et Land,
hvor hele Himlen brænder som en stor Venusstjerne ...
Og se, Faunen sidder i den gyldne Eftermiddag ved Randen
af et Vand — en siciliansk Dam — hvori Nymferne har badet.
Vandet funkler, plettet af hvide Stjerneblomster, og Faunen
betragter i Begær Sporene efter de bortfløjne Nymfers svanehvide
Legemer i Sivene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
