Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Erik Henrichsen: Retsplejen og den offentlige Mening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
620 Retsplejen og den offentlige Mening.
623
Tjeneste, forbereder sig til Emancipation fra Regeringen og
særlig Justitsministeren ved at tjene Regeringen — samtidig med
at Justitsministeren intet Ansvar .bærer for disse Mænd, han
ikke blot har udnævnt, men uddannet — ja saa gælcler det
mere end en Formalitet, thi da er Adskillelsen mellem den
dømmende og den udøvende Magt reelt bleven en Forening.
Og Resultatet heraf bliver „uafhængige4* politiske Domme af den
Slags, vi har oplevet i de senere Aar her i Landet — Domme,
der raaber til Retfærdighedens Himmel: Bort fra Dommersædet
med Regeringstjenerne! — For at det faktiske Billede af
Domstolenes Stilling kan blive ligt det, der er tegnet paa Grundlovens
Papir, maa et af to ske: enten maa Udnævnelsesretten tages ud
af Regeringens Haand, eller — og det er det sikreste — maa kun
saadanne Mænd udnævnes til Dommere, der aldrig har virket i
Regeringens Tjeneste, f. Eks. Sagførerstandens bedste Mænd. Det
er den Retsreform, vi mest af alt trænger til!
Altsaa, at skille Dommersædet fra Tronen er Principrytteri
paa Papiret, men ingen Garanti, naar man ikke samtidig
overskærer de Baand, hvormed Regeringen kan lede Dommernes
Bevægelser. Derfor blev den offentlige Mening ikke staaende herved,
men gik videre og søgte foreløbig, under Hensyn til de daværende
politiske Magtforhold, en Garanti mod Regeringens Magt ved at
skabe et af Regeringen uafhængigt Dommer-Element, en Jury,
eller som vi siger: Nævninger. Det er da let at forstaa, at
Hovedinteressen i denne Sag samlede sig om Juryen i en saadan Grad,
at den offentlige Mening ligefrem opkaldte hele Bevægelsen efter
Juryen og døbte den „Jury sagen". Thi under Datidens stormfulde
Bevægelser var det til Nævningerne, at det politiske Frisind med
Rette saa hen som et Bolværk mod Reaktionens Magt. Alene i
Rhinlandene kunde Mænd som Freiligrath, Lassalle, Marx, Engels
takke Nævningerne for, at de slåp nogenlunde helskindede fra at
have opfordret til væbnet Modstand mod det Statskup, hvormed
i Tyskland Reaktionen i November 1848 nedslog Martsbevægeisen.
Ogsaa hos os satte man paa den grundlovgivende Rigsforsamling
Nævningerne i Spidsen, lod paa Grundtvigs Forslag Offentlighed
og Mundtlighed slippe ind med, men havde ingen Tanke for
Anklageprocessen, den, der sagligt set, bærer Kronen. Den politiske
Iver var større end Sagkundskaben — Tidernes Tegn!
Thi det staar fast: Anklageproces og Offentlighed er Sagens
Kærne. Lad os ikke, naar Tidens Fylde kommer, glemme dette,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
