Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Erik Henrichsen: Retsplejen og den offentlige Mening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
620 Retsplejen og den offentlige Mening.
625
uden at hans Skyld endnu er godtgjort. I England, hvor
Retsfølelsen er saa udviklet, fandt man allerede for 200 Aar siden et
saadant Forhold utaaleligt, og en af Englands vigtigste Grundlove,
den saakaldte Habeas corpus Aet fra 1679, er netop en Grundlov
til Værn for den personlige Frihed mod Dommer-Vilkaarlighed. Men
naar man betænker, hvilken Askepot Rettens Begreb er her i Landet,
kan det ikke undre, at den danske „Habeas corpus Akta kun er et
Blændværk. Om Varetægtsfængselet bestemmer Grundloven i §80:
„Ingen kan underkastes Varetægtsfængsel for en Forseelse, der kun
kan medføre Straf af Bøder eller simpelt Fængsel". Forfatteren af
denne Bestemmelse maa have været en stor Spøgefugl. Thi der
gives ikke en eneste offentlig Straffesag, uden at den kan føre til
højere Straf end Bøder eller simpelt Fængsel! Det er altsaa vor
danske Habeas corpus Akt, denne burleske Bestemmelse, at ingen
skal driste sig til at fængsle os — i Sager, der slet ikke kan
forekomme!
Og nu Behandlingen i disse Pauluner, hvortil der er en
saa fuldkommen fri Entré! I Menneskerettighedernes Erklæring
fra 1789 hedder det i Art. 9: „Da enhver anses for uskyldig,
indtil han er kendt skyldig, bør der, hvis det anses for nødvendigt
at fængsle ham, ikke anvendes større Strenghed, end der udkræves
for at sikre sig hans Person. Overtrædelse heraf skal straffes strengt
af Loven". Denne Grundsætning indeholder nu ikke nogen
Indrømmelse til Humaniteten, nej den hører ganske simpelt med til
Retsplejens ABC. Men vor Retspleje er end ikke naaet saa vidt
som til ABC’en. Saa utroligt det end lyder, Sandheden er dog
den, at hos os hedder det ganske modsat: Da enhver anses for
skyldig, indtil han er kendt uskyldig, skal han, naar han fængles,
{hvilket er tilladt i alle Tilfælde og i ubegrænset Tid), i
Varetægtsfængselet behandles ganske som den (ja værre end den), der
efter Dom afsoner sin Straf. Og Beviset, det ligger deri, at vort
nugældende Arrestreglement fra 1846 er givet som fælles
Reglement for Behandling af Varetægts- og Straffanger!!
Det er derfor Hovedfortrinet ved Nutidens Anklageproces,
at den, efter sin Grundsætning om den anklagedes Stilling som Part
i Sagen, maa og skal føre til et radikalt Brud med den
nuværende Brug af Varetægtsfængselet. Thi hvis man ogsaa under denne
Proces anvender dette Lokale i samme Udstrækning som nu, da øver
man dobbelt Uret, da krænker man først den anklagedes
personlige Friheds Ret, dernæst hans Ret som Proces-Part. Da bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
