- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
629

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Erik Henrichsen: Retsplejen og den offentlige Mening

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

620 Retsplejen og den offentlige Mening.

629

Sæt ny Principet og de vil tage dem paa som en ny Uniform,
under hvilken det juridiske Haandværks Tradition vil fortsættes.
Man stryger ikke saaledes af sig en Korpsaand, der hviler paa
Aarhundreders Hævd — og navnlig gør Jurister det ikke — naar
Korpsets gamle Rammer bliver bevarede og man bliver ved at
hygge sig med hverandre ligesom ved en juridisk Middag. Den
juridiske Tradition er for Juristerne en Helligdom, og de vil blive
ved at føie sig som Tempeltjenere, med mindre man lader de
profane blande sig med dem. Hvor meget dette vil forslaa, er
ikke godt at vide, maaske vil den juridiske Stædighed vise sig
uovervindelig som Midgaardsormen, men Nævningerne vil i hvert
Fald snarere kunne fælde denne Drage end en blot Forandring
af Formerne. Dette bekræfter ogsaa Erfaringen fra andre Lande
ikke mindre end den Erfaring, at Anskuelsesmetoden er den
bedste Læremester.

Hvad jeg her har sagt om Nævningerne som dem, der skal
indblæse de døde Principer Livets Aande, udvider sig til at gælde
om os alle sammen. Selv om man ved bureaukratiske
Bestemmelser holder os borte fra Nævningebænken, fra at være med i
Offentligheden, rigtigt forstaaet, kan ingen Bestemmelse udelukke
os. Offentlighed i Retsplejen betyder ikke dette, at der til den
og den Tid gives et juridisk Skuespil, som Publikum har Adgang
til at overvære. Sligt er ikke Offentlighed, men Nysgerrighed.
Hvis Offentlighed blot beror paa, om Retssalens Døre staar aabne
eller holdes lukkede, saa har vi allerede nu i et ikke ringe
Omfang Offentlighed i vor Retspleje. Men Offentlighed betyder, at
Retsplejen er hørt op med at være et Faganliggende og er bleven
et borgerligt Almenanliggende. Selv om man derfor ogsaa stænger
Publikum ude fra Retssalen, selv om man til Hælvten bevarer det
gamle System, og ved Hjælp af Sondringen mellem Forundersøgelse
og Hovedforhandling holder Forhørsproces bag Kulisserne og
Anklageproces for aaben Scene, naar blot den offentlige Mening
kan faa Foden indenfor Retsplejens Dør, saa vil Øksen ligge ved
det ondes Rod.

Thi Roden til det onde, den værste Fjende, er
Indifferentismen, og denne Fjende driver sit farligste Spil netop under
Overgangen fra noget gammelt til noget nyt. Da udhuler den det ny,
gør, at det kun bliver ny Former, bag hvis Dække det gamle
fortsætter sit Liv tryggere end nogen Sinde før. Thi de ny Former
dækker da med* Skinnets Kaabe over de indre Skavanker, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0635.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free