Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Erik Henrichsen: Retsplejen og den offentlige Mening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
620
Retsplejen og den offentlige Mening. 630
skaber en Indbildning om, at nu er alt godt, fordi det paa
Fa-çaden ser saa kønt ud. Og bedraget af dette Skin lægger den
offentlige Mening sig saa til at sove.
Og Haand i Haand med denne Fjende gaar en anden,
Juristeriet d.v. s. den formelle Betragtning, at det skulde være nok at
konstruere Retsplejens Garantier ad mekanisk Vej, som en Smed
konstruerer en Laas. Men endnu har aldrig den juridiske Teknik
formaaet at konstruere en Lovbestemmelse saaledes, at den var
beskyttet mod Fortolkningens Dirk. Dog Faren ved Juristeriet er
især den, at dets Princip faar Folk til at tro, at det samme smukke
System, der staar opstillet paa Papiret, ogsaa gaar over i
Virkeligheden, at det er Formerne, der skaber Indholdet. Derfor har
denne bagvendte, mod al organisk Udvikling stridende Opfattelse
af Retten gjort saa megen Fortred i Verden, fordi den har sløvet
Sansen for, at Rettens Sikkerhed ikke hviler i dens Form, Loven,
selv om denne bekræftes med den højeste Ed, men derimod i de
faktiske Retsforholds og den offentlige Retsbevidstheds Styrke, og
at derfor heller ikke Retsplejens Sikkerhed kommer til Verden
i en Lov-Kommissions hemmelighedsfulde Skød, men derimod ser
Lyset og udvikles paa Torvet, paa Forum, der, hvor — netop
som et symbolsk Udtryk for denne Opfattelse — Retsplejen foregik
i det gamle Rom, saa længe det bestod som fri Republik. Thi da
først Kejsertronen havde afløst Republiken, flyttede Retsplejen fra
Forum ind i lukkede Retslokaler.
Og her staar vi da til sidst ved Sagens Kærne: Retsplejens
Ordning er i sidste Instans et politisk Spørgsmaal, fordi de
Indflydelser, der bestemmer Retsplejens Væsen og Virken, beror
paa de politiske Forhold. Derfor kan man ganske i Almindelighed
sige saaledes: Det Land, i hvilket Borgerfølelsen og Almenaanden
blomstrer, har en god Retspleje, men der, hvor Undersaatsfølelsen
og Partikulieraanden breder sig, er Retsplejen slet. Og fremdeles:
Kun i det Land, hvis politiske Institutioner og Rettigheder bæres
oppe af en kraftig offentlig Mening, vil fri Retspleje-Institutioner
og -Former faa reel Værd, men hvor konstitutionelt en
Skin-Forfatning raader, vil ogsaa en Retspleje-Forfatning kun blive
et Skin.
Hvilken af disse politiske Tilstande der raader hos os, vil
ingen, han være Venstremand eller Højremand, være i Tvivl om.
Det er en politisk Tilstand, der ligger tæt op til den, der herskede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
