Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - a + b + c: Stores Dagbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
636 Stores-Dagbog.
samlede Forbrugsforenings-Virksomhed sattes under vejledende Kontrol,
vilde Betingelserne for en heldig Udvikling være tilvejebragte;
Centralisation og Fællesrepræsentation vilde Foreningerne nok af sig selv bringe
i Stand her ligesom i England. Vanskeligheden bestaar imidlertid i den
udstrakte Frihed, vi har paa Associationsomraadet. Naturligvis kan man
fra Arilds Tid i England oprette Selvhjælpsforeninger, men de er efter
comtnon law ikke anerkendte som juridiske Personer, der kan erhverve
Ejendom, sagsøge og tage imod Søgsmaal osv.; det bliver de først, naar
de registreres i Henhold til en Parlamentslovgivning. Ved saadan
Lovgivning er der altsaa i England Adgang til at faa saadanne Foreninger førte i et
ønskeligt Spor ved at opstille Betingelser for den Registrering, der føles som
en Nødvendighed af Foreningerne; paa den Maade er de engelske Sygekasser,
Begravelseskasser, Byggeselskaber, Livsforsikringsselskaber,
Forbrugsforeninger og mange flere bragte under en Lovgivning uden Tvang. Men
hos os maa der enten Tvang eller vidtgaaende Indrømmelser til, for at
regulere Løbet; thi de Rettigheder, som de engelske Foreninger kun
erhverver ved Registreringen, fødes Foreninger med her til Lands, og
de kan derfor undvære Registreringen, naar den skal være frivillig. 1
England er saaledes alle Sygekasser registrerede og har kæmpet for at
blive det, medens hos os mange Sygekasser endnu ikke har ladet sig
„anerkende-, uagtet Loven tilsiger de anerkendte Sygekasser Statstilskud.
Jeg ved ikke, om der i Danmark er Jordbund for Kooperationen.
Jeg tror, at man drikker for meget Brændevin til at interessere sig for
„at lægge Penge op ved Hjælp af sine Udgifter"; for alt for mange er
det jo en Trossætning, at man ikke engang bør lægge hen af sine
Indtægter, for ikke at blive „KapitalistEn „Aktiestore" kunde muligvis faa
Kunder i de mere velstillede Klasser, og Aktionærer vilde det sikkert ikke
mangle paa, men hverken Politikere eller Nationaløkonomer vil kunne
afvinde en saadan nogen Interesse. En virkelig Kooperation i Danmark,
i nogen Udstrækning og systematisk ordnet, vil jeg se, inden jeg tror paa
den. Men kommer den, vil den sikkert ikke blive synderlig farlig for
Detailhandlen, som af mange Grunde vil beholde ikke blot den
velhavende, men ogsaa den overvejende Del af Kunderne; højst Vio, maaske
kun 1 20 af Englands Familiefædre er Kooperatorer (thi Hustru og Bern
er ogsaa Medlemmer). Der kommer omkring 25 f Omsætning pr. Medlem
i Andelsstorerne, altsaa et beskedent Forbrug, medens mange i en londonsk
Aktiestore køber for det tyvedobbelte om Aaret. Venskab og Vane holder
mangen Arbejder til Detailhandlen, gammel Gæld for den Sags Skyld
ogsaa, Udsalgsstedets Beliggenhed og den hurtige Betjening fastholder atter
en stor Del; saa er ogsaa Andelsstorerne udsatte for megen Kritik; paa
Kvartalsmøderne i England klager Medlemmerne stadig over, at de kan
faa Varerne billigere i Butikerne. Til Specialhandel egner Storen sig
endelig slet ikke.
Der er dog Sandsynlighed for, at Konkurrencen med Detailhandlen vil
faa det Udslag, at Antallet af Handlende vil indskrænkes noget. Dette skal
næppe beklages; thi fra alle Sider indrømmes det, at der er alt for
mange Detailhandlere. Her i København og andetsteds etableres Udsalg
i alle Brancher af Folk, som savner enhver Indsigt i Handelskundskab,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
