Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - G. Brandes: Job-Studier. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
658
’ Jobs Bog.
du ikke skal spise dit Brød i Fattigdom, hvor du ikke skal savne noget, et
Land, som har Jærnmalm og af hvis Bjærge du skal udhugge Kobber.
Der er mellem Jordens to store Kulturfolk, det græske
Skipperfolk og det israelitiske Nomade- og Agerdyrkerfolk, trods
Grundforskellen mange Lighedspunkter.
Livet i Hellas har talrige Arnesteder; det er en Masse smaa
selvstændige Stater, af hvilke det, vi kalder Grækenland, bestaar.
Der er længe intet andet Baand mellem dem end det, de homeriske
Digte afgiver. Homer har sunget dette Folk sammen, og de olympiske
Lege har holdt det sammen.
Saaledes staar de mange israelitiske Horder og Stammer i
Aarhundreder uafhængigt af hinanden, fjendtligt imod hinanden.
Det er Israels Profeter, det er Mænd som Jesaja og som den
babyloniske Landflygtigheds anonyme, store Profet, der skaber et
Folk af disse Stammer.
Og som Grækeren dybt foragter Barbaren, der ikke er fri
Borger og ikke taler Græsk — saaledes ser Israeliten dybt ned
paa Folkeslagene (Hedningerne), der ikke har Jahve til Gud, og
hvem Jahve intet har lovet.
Det græske Ideal er lyst. Den homeriske Græker er
personligt uafhængig, dristig og fri. Han tænker sig sine Guder
glade. Derfor Udtrykket: Da skal du glad som en Gud sidde
ved Arnen og drikke Vin. — Hebræernes Jahve er ikke „glad4.
Han er vældig.
I Grækerens Øjne er det bedste: Fred, eller det, som giver
Orden og Fred. Platon siger: Kærlighed giver Elskeren Fred,
Havet Ro. Aristoteles siger: Tanken er mindre en Bevægelse
end en Hvile. Anderledes hos Hebræerne. Hverken Kærlighed
eller Tanke giver Fred.
I den græske Kunst er der ingen Mislyd. Der er ingen
Splid mellem Legeme og Sjæl, mellem Pligt og Lykke, ingen
løssluppen Lidenskab, sjældent vild Patos. Bag den græske Tragedie
ligger dybt Indblik i Livsrædselen; den bygges paa gruelige Myt»
om forbryderske Gude-Ætlinger og om Titaner i Oprør og Kval.
Den udspringer af Dionysosfesternes vilde, løsslupne Jubel. Men
i selve Tragedien som Kunstart raader en aldrig svigtende Anstand
og Værdighed; Heltinden samler sit Klædebon om sine Fødder,
naar hun dør.
Vi møder da her et Ideal, som er rigt, ikke dybt; skønt,
ikke sublimt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
