Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Laur. Bruun: „Frisindet“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Frisindet. *
681
smertede de konservative Trommehinder. Inde i Spillestilen hamredes
Socialistmarchen ned i Tangenterne, og unge, skrigende Stemmer
faldt i med Bas og Diskant.
Da rejste den gamle, graahærdede sig, stiv og knudret som
en Eg, de konservatives Nerve. Han rejste sig og talte over
mod de unges Bord.
„Raab I kun" —
„Tak skal De have!" svaredes tilbage.
„Vi har Haab endnu. Det er Førerne, som har lavet det
hele — forlokket de menige. Men næste Gang —" han trumfede
i Bordet, saa Glas og Kopper klirrede — „næste Gang, mine
Herrer!" —
Saa brød han op, og alle de ældre med ham. De gik
tværs over Salen; men idet de kom forbi „Frisindets" Hjørne,
rejste Wulff sig, klarøjet og smilende:
„Mine Herrer, skal vi drikke de fraværendes Skaal og raabe
et Leve for „anden Omgang."
Det vittige konservative Hoved, en yngre, meget blond
Herre vendte sig imod dem, idet han gik forbi, og sagde:
„De skulde hellere drikke paa en „bedre Omgang."
„De har Ret. Mine Herrer, lad os drikke paa, at vor
Omgang her i Studenterforeningen" — han pegede med en Bevægelse
af Glasset paa de konservative Spidser, som tøvede i Døren og
paa Vestibulen — „i Fremtiden vil forbedre sig. Anger er som
bekendt det første Skridt Lad dem da faa vore bedste Ønsker
med paa Vejen!" —
Stormende Jubel hilste denne Tale. Kun Bjergby var
misstemt. En Rus, almindelig kendt som Bajads, tyk og
nødde-knækkeragtig, lavede komiske Opvartergebærder, gik ud paa Gangen
efter de konservative, som om han fulgte dem til Dørs; og da de
var komne den første Trappeafsats ned — der hvor Diogenes
staar og søger efter Mennesker med sin Lygte, bukkede han,
takkede, skrabede ud og raabte, idet han svingede med sit store
Lommetørklæde som en Serviet:
„Adieu de Herrer og mange Tak! Skulde det være en
anden Gang!" —
Skønt Senioratet allerede havde udtalt sig, blev der dog
séndt en Deputation ned med Anmodning om at maatte laane
den store Sal til almindeligt Sold for dem, som vilde deltage
under „Frisindets" Ægide. Et ubetinget Nej var Svaret. Saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
