- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
688

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Laur. Bruun: „Frisindet“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

688

„ Frisindet.*

sammen. Den ene lod til at ville have den anden med op i
Gaden. Men den anden var standhaftig. En tredje Betjent kom
ilende til ovre fra Regnegade. Efter en kort Konference marcherede
de ilsomt op ad Gothersgade imod Kongens Nytorv, hvor de traf
sammen med tre andre Gadebetjente. Saa stillede de sig alle op
ad Husmuren paa det mørke Hjørne og oppebiede tavse Togets
Ankomst. Felding og Frimann var fulgte efter. De trak sig op paa
Torvets Grund og afventede med Spænding Begivenhedernes Gang.

Socialisterne havde øjensynlig endnu ikke opdaget Betjentene.
Da de var ud for Borgergade, intoneredes af fuld Hals en af
Politiet forbudt Gadevise, som ønskede Død og Ulykker over
Ministrene. Da traadte Betjentene pludselig frem, dannede Række
og spærrede Gaden. En af dem forbød at synge og opfordrede
med høj Røst til at passere Gaden og gaa hver til sit.

Klumpens forreste Rækker standsede, medens de andre trængte
paa og opfordrede til at slaa løs. De, der var længst tilbage,
var de værste og sendte en Skylle af Grovheder og Trusler hen over
Betjentene. Presset bag fra blev for stærkt. En stor Arbejder i første
Linie gik pludselig frem for at bryde igennem, men blev i samme
Øjeblik greben i Kraven af to Betjente og slynget tilbage. Som
én Mand gik Politiet nu løs med Næveslag. De forreste gjorde
omkring og trængte de andre Rækker sammen. Men de bageste
pressede stadig paa og var kry i Munden. Pludselig skingrede
Politifløjterne. Og øjeblikkelig fløjtedes tilbage fra Strandstræde,
Holmens Kanal, Østergade og mange andre Hjørnepladser. Rappe
Fodtrin lød over Stenbroen. De seks Betjente gik atter frem i
samlet Styrke, uddelende Knubs til højre og venstre. Saa opløste
Klumpen sig i vild Forvirring; nogle satte i Løb ned ad Gothersgade;
andre smuttede om ad Grønnegade og Borgergade; og da
Forstærkningen kom til, var Sværmen forsvunden; kun fredelige Folk
spaserede paa Valpladsen.

Da Frimann og Felding en halv Times Tid efter skiltes
udenfor Feldings Gadedør, var Klokken bleven hen ad fire. Der
var tomt og stille overalt. Kun en søvnig Vægter tabte oppe i
Gaden sit Nøgleknippe.

„Nu sover Hovedstaden — sagde Frimann — Danmarks
alt for store Hjerte!" —

Laurids Bruun.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:10:47 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1893/0694.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free