Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - —ss—: Agrarbevægelse og Agrarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
698
Agrarbevægelse og Agrarer.
det hele. Den Mand, der er dette Middels Ordfører, er Landets
Fører. Han raader ikke alene over det agrariske; han raader
tillige over alt det andet. Derfor har alle Mennesker Interesse af
at følge Bevægelsen: om den bliver til noget, og hvad den
bliver til. Selv de Folk bør have Interesse for den, som ellers
er lige glade for de økonomiske Sager i det offentlige Liv, fordi
de har deres paa det tørre og med Sindsro svarer de Skatter,
som Statsmagten falder paa at indkræve hos dem. Thi det er
muligt, at denne rent økonomiske Bevægelse en skøn Dag har
udrustet med enestaaende Magt en Mand, der vil kvæle de
aandelige Interesser, som for den Klasse Folk er de højeste.
Agrarbevægelse er overalt i Udlandet bleven til Korntold.
Og Korn told er atter bleven til mere Reaktion, mere Magt for
Statsmyndighederne, større Hære og stærkere Kamp mod
Arbejderbefolkningen. Vor Agrarbevægelse er til Dato programløs. Den
har sit første Udspring fra Grosserer Køedts Frihandelsagitation
paa Landbo-Delegeretmøderne i Fjor. Det lykkedes ham her at
faa vedtaget sine Resolutioner.- De indsendtes til Regering og
Rigsdag, hvor den absolute Tavshed har hvilet over dem. Denne
Tavshed var som en Haan mod Landboerne, og ildnet af den var
det, at Hr. Andersen-Rosendal kaldte sammen til sit Møde.
Da det kom fra denne Kant, gik man ud fra som givet, at
Bevægelsen vilde blive rent frihandelsvenlig. Protektionisterne
spidsede Pennene, endnu inden der var sagt et Ord. Men
Hr. Andersen-Rosendal var forbeholden; ingen blev klog af hans
Toldtale. Og da Bevægelsen kom til Jylland, blev det ikke bedre;
Hr. Harald Branth, der her var Ordføreren, gennemsyrede vel
sine almindelige Udtalelser om Toldsagen med Frihandelstendenser,
men samtidig tog han Ordet for helt ny Beskyttelsestoldsatser, nemlig
Told paa Majs og Told paa Heste. Det var ikke tilfældigt, at
der blev talt saadan om Tolden. D’Hrr. Ledere var blevne enige
om, at der skulde tales saaledes, at hverken Frihandelsmænd eller
Beskyttelsesmænd kunde finde ud af, om Agrarerne var deres
eller de andres. Synspunktet var i det hele det, at der maatte
intet komme frem, som kunde dele. End ikke Land og By
maatte deles. Købstæderne blev roste, og man forsikrede, at man
vilde varetage deres Interesser lige saa fuldt som Landets. Kun
København fik af og til et lille venskabeligt Hib — det mente
man at kunne gøre uden at skabe nogen Art af Deling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
