Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Niels Møller: Dante-Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dante-Literatur.
711
synes Stoffet tit noget tilfældig ordnet; man har ikke altid Glæde
af hans Citater, der helst burde have været gengivne enten i
Molbechs Vers eller i en Prosaoversættelse, men hyppig ’anføres
i en underlig Blanding af poetisk og prosaisk Tale. Adskillige
Steder skorter det derhos paa Korrekthed i Oversættelsen eller
Referatet*), og stundum er hans Fortolkninger næppe rigtige eller
kan i hvert Fald misforstaas *). Det er mest kun Smaating, der
er Tale om; men de pynter ikke Bogen, og Dante kan nok gøre
Krav paa, at man gengiver hans Ord eller deres Mening saa
omhyggelig som muligt. — Denne Mangel paa Agtpaagivenhed naar
imidlertid ikke ned under Overfladen. I det væsentlige viser Forf.
baade Omtanke og Nøjagtighed. Hans Domme over Dantes Værker
og hans Redegørelse for, hvorledes de bør forstaas, og
Karak-teristiken af Digteren, som han ses i sine Skrifter, røber varsom
Besindighed og sundt, kritisk Skarpsyn. I Kapitlet om „Vita nuova\
et Værk, der saa let frister Fortolkerne ind paa farlige Veje, vil
man saaledes se, at han styrer meget aarvaagen og særdeles
forstandig mellem Skærene. Hans Bedømmelse af Dante selv træffer
vist ogsaa i Almindelighed det rigtige og vigtige. Han forfalder ikke
til at skrive løse Lovtaler over den store Digter; der lægges ikke
Dølgsmaal paa hans Begrænsning, og det fremragende hos ham
paavises gennem tit meget nydelige Analyser; navnlig har han
et godt Blik for Brydningen mellem det ny og gamle hos Dante,
se f. Eks. hvad han skriver om Dante som Populærfilosof. Den
æstetiske Værdsættelse er ogsaa i det hele tilforladelig og lærerig.
I Afsnittet om Kunsten i „Komedien« vil man saaledes finde mange
’) F.Eks. S. 1(55: Inf. 3, 7: ,Før mig var ej de skabte Væsners Skare, kun
evige*. Molbech har rigtigere: „For mig var ikkun af det Skabtes Skare
det evige til*. De evige Ting, der tales om, var jo ogsaa skabte. —
S. 166. Karons skæggede Gummer skal være Kinder. — S. 189.
Inf. 28, 103. ff. Mosca brovter ikke (che dissi, lasso!). Inf. 19, 72 Det
er ikke Dante, som haaner Nikolaus III med, at han er bleven puttet i
Pungen; Paven siger det selv.
") Saaledes S. 152 , 218 , 254. Inf. 1. 87. Lo bello stile hentyder næppe til
Dantes „skønne latinske Stil*, men til den poetiske Stil i hans italienske
Digte. S. 194. 285. Slutningen af Ugolinos Fortælling (Inf. 33, 75.) synes
Vedel at tyde saaledes, at Ugolino giver sig til at æde af sine døde Børn.
Denne Fortolkning, hvorom der engang stod en svær Strid, der endog
førte til Dueller, er vistnok opgiven af de fleste S. 213. Sordello staar
ikke, jfr. Purg. 6, 73. „surse*; det passer ogsaa daarlig til det berømte
a guisa di léon quando 9i posa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
