Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Henning Jensen: De ny Profeter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De ny Profeter.
721
en Tanke, at denne mulig er mindre korrekt. Han kalder sans
façon „de ny Profeters41 Opfattelse af Kristus „en forvansket
Skikkelse«, og heri er han enig tned Nutidens Repræsentanter for
den gamle Teologi. Men dette er at slippe alt for let til Sejren.
Thi de saakaldte ny Profeter gaar netop ud fra, at den kirkelige
Teologi har forvansket Kristusskikkelsen eller dog givet Folk en
højst ensidig Forestilling om denne, som paa ingen Maade falder
sammen med den historiske. De betragter ingenlunde hverken
Thomas a Kempis eller Vilh. Beck eller en eller anden teologisk
Professor som Autoriteter paa dette Omraade. De søger ved
selvstændig, fordomsfri Forskning af de evangeliske Beretninger at
naa ind til den virkelige Kristusskikkelse, saa vidt dette er muligt.
Dette har selvfølgelig sine store Vanskeligheder, og vil næppe
nogen Sinde helt lykkes, dels fordi Kristus selv udviklede sig, og
det nu kan have sine Vanskeligheder at skelne mellem de
forskellige Udviklingsfaser, han gennemgik, dels fordi Apostlene i
mange Retninger misforstod ham — hvad hans egne Ord til dem
tydelig viser — og dels fordi Kirken i de første Aarhundreder
behandlede Kristusskikkelsen med den største Frihed, saaledes at
vi, endog i det ny Testamente, har tre bestemt udprægede
Kristus-former, en i de tre første Evangelier, en anden i
Johannes-Evangeliet og en tredje hos Paulus. Af disse har Kirken saa
sammenarbejdet sin Kristusskikkelse, og det er den Pontoppidan holder
sig til.
Men efter alt, hvad vi nu kan se, er denne meget uhistorisk
og stemmer navnlig paa mange Punkter ikke med den
Kristusskikkelse, som utvivlsomt er den ældste, og som vi finder tydeligst
Spor af i de tre første Evangelier. Og det er da navnlig et
Spørgsmaal, som er megen Tvivl underkastet, om Kristus betragtede
Jorden „som en uforbederlig Jammerens Dal*, og om han
ansaa det for saa absolut umuligt, at der kunde komme „et
Lyk-salighedsrige her paa Jorden". Det er højst sandsynligt, at der,
netop, hvad dette Spørgsmaal angaar, foregik en Udvikling i Kristi
egen Anskuelse, men at han aldrig har delt Kirkens luftige Anskuelse
om et Lyksalighedsrige et eller andet Sted over Jorden.
Det er nemlig en ret mærkelig Omstændighed, at Kristus,
efter de paalideligste Vidnesbyrd, begyndte sin offentlige Optræden
med Prædikener over Teksten: „Himmeriges Rige er kommet
nær1. — Det var aabenbart, i det mindste i Begyndelsen, hans
Mening, at det, som han kaldte „Himmeriges Rige", var umiddel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
