- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
726

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Frederik Vett: Stores Sagen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

726

Stores-Sagen.

forskellige Lande, som har behandlet dette særdeles interessante Emne.
Med al Respekt for a + b + c’s Studier af „Kooperationens
Historieskrivers® Værker, vil jeg anbefale ham at studere flere Forfattere og
disses Kildeskrifter, forinden han udtaler en saa kategorisk Dom.

I 1830 siges der i „ The British association fov protnotinç of
cøoperative knowledge^s Report, at der dengang eksisterede 170 union
shops. I 1832 meddeles det i Reporten, at Antallet er steget til mellem
400 og 500. Men imidlertid var den gamle Forretning i Brighton gaaet
ind, og B. Potter bruger til Eks. i sit bekendte Værk om dette Emne
følgende Ord for at betegne Afslutningen paa denne Bevægelse: „in the
course of 1833 and 1834 the tohole movement collapsed*. Der er noget
saa uendelig betegnende i det Udtryk, at Bevægelsen „collapsed*. — Om
der virkelig et Aar eller to senere har eksisteret et enkelt Selskab,
spiller jo aldeles ingen Rolle.

Min Udtalelse om, at 6 Arbejdere i 1834 dømtes til 7 Aars
Tugthus — penal sermtude for „the crime of combinationu — er et
Faktum, som Hr. a + b + c vil finde omtalt i adskillige Værker,
behandlende Afslutningen paa den første kooperative Bevægelse. — Jeg maa
imidlertid rette en i mit Foredrag forekommende Trykfejl, som Hr. a+b+c’s
Bemærkning har gjort mig opmærksom paa: Dommen faldt ikke i
Devon-shire men i Dorsetshire.

Alle disse „gamle Skader" har imidlertid kun historisk Interesse,
hvorimod det til en Bedømmelse af de nuværende engelske Stores
Betydning for den engelske Handel og for det engelske Samfund har den
største Betydning, at de Tal og statistiske Beregninger, paa hvilke man
bygger sin Dom om disse Selskaber, er saa nøjagtige som muligt, i
Særdeleshed naar man vil drage Sammenligninger og anstille
Betragtninger over den Betydning, som saadanne Selskaber kunde faa, dersom
de overførtes til andre Lande.

Ønsker man til Bedømmelse af den engelske Stores-Bevægelses
Betydning statistiske Tal, saa kan man til Eks. benytte den engelske
Registrars aarlige officielle „returnseller som Hr. a + b + c paa
Parlaments-Medlemmers Vis udtrykker sig, man kan gennemløbe „Bläa-Bogen1
for et eller andet Aar. Man vil derved faa et delvist Overblik om
Bevægelsen, men des værre er dette Værk paa ingen Maade komplet
Den engelske Lov foreskriver nemlig nok, at de forskellige Andelsselskaber
skal indberette, men Loven hævdes ikke paa dette Punkt, og der eksisterer
derfor i England et stort Antal Selskaber, som enten slet ikke
indberetter, eller kun indberetter i Ny og Næ. Der eksisterer imidlertid
et langt paalideligere Materiale. I mit Foredrag har jeg omtalt den
saakaldte „co-operative union* som samtlige Andels-Storers
Fællesrepræsentant. Dette Selskab forlanger indgaaende aarlige Oplysninger af de
forskellige Andels-Selskaber og omdeler aarlig til disse en meget udforlig
og meget nøjagtig „ return\ Det er paa Basis af den i 1892 udgivne, at
jeg tillader mig at korrigere og kompletere nogle af Hr. a + b + c’s Tal.

Han priser saaledes det gamle Rochdale-Selskab og slutter med
at sige, at Selskabet i 1876 havde 8,892 Medlemmer, at det solgte
for f 305,190 med et Overskud af £ 50,668. samt at Selskabets Formue

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0732.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free