- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
730

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Frederik Vett: Stores Sagen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

730

Stores-Sagen.

„En Forbrugs-Lovgivning burde fastsætte, at Andelskapitalen skulde erstattes
med godskrevne, rentebærende Overskudsandele, forinden saadanne
udbetaltes kontant, hvad der faktisk er Tilfældet i England, og at
derefter Medlemmerne skulde være berettigede til at lade deres
Overskudsandele henstaa indtil et nærmere fastsat højeste Beløb". Det
staar mig ikke fuldstændig klart, hvad Forf. egentlig mener. For at
en opsparet Kapital skal kunne forøge en Mands Købeevne, maa
han dog først og fremmest kunne faa fat i denne Kapital, men naar
hans opsparede Kapital skulde erstattes med godskrevne, rentebærende
Overskudsandele, saaledes at hans Kapital altsaa bindes i Forretningen,
er det mig en fuldstændig Gaade, hvorledes han skal kunne bære sig ad
med at købe noget som helst for de Penge; i det højeste kan han
anvende Renten. Ganske vist tilføjer Hr. a + b + c, at disse
Overskudsandele skulde udstedes, forinden Kapitalen udbetales kontant, men
dersom Kapitalen alligevel tænkes udbetalt kontant, saa indser jeg ikke
Nytten af de rentebærende Overskudsandele.

Betragter man nu disse Foretagender fra den selvstændige
Producents Standpunkt, stiller Forholdet for den nordengelske Store sig
saaledes, at den Fordyrelse, som Varen er undergaaet paa sin Vej fra ham
til Konsumenten, kan være ham fuldstændig ligegyldig, dersom han har
leveret Varen og faaet sin Dagspris for den. Men har Selskaberne
benyttet en Del af de 22 pCt. til Opsparing af Kapitaler og med disse
Kapitaler anlagt Fabriker, som selv producerer Varer, saa har disse
Selskaber paaført den selvstændige Producent et direkte Tab ved at

formindske hans Marked.

* *

*



1 Modsætning til de nordengelske Selskaber, hvor et Antal
Personer danner et Handelsselskab for gennem felles Forhandling af
Varer med en Avance at opspare en Kapital, som siden anvendes til
forskellige Formaal, staar det sydengelske Selskab som et Handelsselskab,
der har til Formaal at indkøbe Varer og fordele disse blandt sine
Medlemmer til den billigst mulige Pris eller, som det sædvanlig
udtrykkes, med de færreste Omkostninger at fordele Producentens Vare til
Konsumenterne.

Det første sydengelske Selskab opstod derved, at enkelte
Bestillings- og Embedsmænd i Postvæsenet sluttede sig sammen og
sammen-skød en Kapital til Dannelse af det af Forf. omtalte Selskab: %the ckü
service supply association*, hvilken Kapital skulde forrentes med 5 pCt,
men for øvrigt skulde de i Fællesskab indkøbte Varer forhandles eller
fordeles til „Indkøbspris*. Ved Forhandlingen af Varerne efter dette
Princip maatte der selvfølgelig, foruden det til Forrentningen af den
sammenskudte Kapital nødvendige Beløb, forud beregnes et Beløb, som
formentlig vilde dække de med Fordelingen af Varerne forbundne
Omkostninger, og der maatte drages Omsorg for, at dette Beløb ved
Beregningen ikke blev for lille, saaledes at den sammenskudte Kapital ikke
opbrugtes til Dækning af Omkostninger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0736.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free