Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Frederik Vett: Stores Sagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
Stores-Sagen.
735
fornuftigvis kan betragte et Foretagende som fordømmeligt, alene fordi
Enkeltmand eller faa Personer anbringer større Kapitaler i det — thi
skulde dette Synspunkt føres ud i sine Konsekvenser, maatte jo al
Anbringelse af Kapital i privat Virksomhed høre op — men kun, fordi
Hr. a + b + c som flere andre har forsøgt derigennem at bortforklare
det projekterede Selskabs sande Karakter og fremstille det som et Selskab,
der „i Lighed med de sydengelske Stores" kun gavnede enkelte.
Naar Hr. a + b + c mener, at de sydengelske Stores er
„kapitalistiske* Selskaber, som kun søger Handelsfordel og Udbytte o: Dividende
for deres Aktionærer, saa er denne Paastand lige saa fejlagtig og Uge çaa
uholdbar som den, at det i Praksis skulde være muligt at forvandle et
saadant Selskab til Enkeltmands eller faa Mænds Ejendom, og at det skulde
kunne benyttes til Eksploitering af Publikum og Ruinering af
Handelsstanden som Stand. Et saadant Selskabs Grundtanke er, at Kapitalisten
(Aktionæren) og Kunden til enhver Tid i det væsentlige er samme Person
og til en Begyndelse absolut maa være samme Person. — For at kunne
indkøbe Varer og forhandle disse efter de sydengelske Storers Princip
behøves der en vis Kapital; den, som tegner denne Kapital, løber en vis
Risiko, og der vilde for det store Publikums Vedkommende ingen
Anledning være til at risikere denne Kapital, dersom det ikke paa Forhaand
vidste, at det som Ækvivalent for denne Risiko først og fremmest fik
meget billige Varer. Derfor maa en saadan Forretnings Kunder og
Aktionærer af Hensyn til Omsætningen absolut være og vedblive at
være samme Personer, hvis fælles Formaal først og fremmest er at faa
billige Varer, og derfor sætter man i de sydengelske Stores som i de
nordengelske en vis Grænse for det Beløb Aktier, den enkelte Person kan
eje i Forretningen.
Den ledende Tanke i dette Princip synes aldeles ikke at have
staaet Hr. a+b + c klart. Til at begynde med siger han nemlig:
„Hvis der nu var sørget for, at Aktionærerne var Selskabets Kunder,
altsaa at Aktionærernes og Kundernes Krese dækkede hinanden, og naar
saa yderligere Aktionærerne deltog i Fortjenesten i Forhold til Omfanget
af deres Forretninger med Selskabet, ja saa havde vi Andelsforetagendet,
der kan bringe økonomisk Hjælp til saare mange og hidføre en Forøgelse
af Nationens Velstand igennem Opsamling af Overskud".
Der var i det projekterede danske Selskabs Love truffet Bestemmelser,
der begrænsede det Beløb, som den enkelte Aktionær kunde „tegne" i
Foretagendet, og derigennem var der trods Hr. a + b + c’s spidsfindige juridiske
Fortolkning sat en Grænse for det Antal Aktier, den enkelte Mand kunde
„eje" i Forretningen. Naar man nemlig tænker sig Kapitalen tegnet i
Henhold til Vedtægterne, saa ligger det klart, at dersom den enkelte
Mand ønskede at afhænde sine Aktier, fordi Foretagendet ikke gav
Dividende, vilde han næppe finde en Køber, og blev paa den anden Side
Omsætningen saa stor, at Foretagendet virkelig betalte sig, er det næppe
sandsynligt, at nogen Aktionær ønskede at sælge sine Aktier; i alle
Tilfælde kunde dette Salg kun foregaa gennem Bestyrelsen. Forudsat, at
Hr. a + b + c ikke gaar ud fra, at Bestyrelsen paa et givet Tidspunkt
vilde bestaa af en Samling uvederhæftige Personer, — for ikke at bruge
49*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
