- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
746

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Georg Brandes: Jobs-Studier. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

746

Jobs Bog.

Den er haard mod sine Unger, som var de ikke dens,
Bryder sig ikke om, at dens Møje kan være spildt*).

Thi Gud har berøvet den Visdom,
Han har ikke givet den Forstand.

Men naar den iler frem i Fart,
Ler den af Hesten og dens Rytter.

Dog alle disse kortfattede Skildringer overtræffes af den
inspirerede Skildring af Krigshingsten. Al Glæden over Dyrets
Skønhed findes deri:

Er det dig, som giver Hesten dens Kraft,
Som klæder dens Hals med flagrende Manke?

Har du faaet den til at springe som en Græshoppe,
Mens den skrækker ved sin stolte Vrinsken?

Kogende af Styrke skraber den i Jorden,
Farer frem for at møde Fjendens Vaaben.

Den ler af Frygten og skælver ikke,
Den vender ikke om for Sværd.

Paa dens Ryg rasler Koggeret,
Blinkende Lanser og Kastespyd.

Den sætter af, sluger Vejen med dundrende Drøn,
Den kan ikke styre sig, naar Trompeten lyder.

Ved det første Trompetstød siger den: Hui!
Langt borte fra vejrer den Slaget,
Høvdingenes tordnende Røster og Kampens Gny.

Intet af disse Dyr beskrives for dets egen Skyld.
Anledningen til deres Beskrivelse er den, at Jahve vil lade Job forstaa
hans Evners Utilstrækkelighed til Forklaring af de Foreteelser,
som synes simplest. Job er ikke i Stand til at begribe, hvad der
bevirker Løvens, Strudsens,. Hestens Ejendommelighed. Han har
jo nemlig ikke givet dem den. Men for den israelitiske Oldtids
Opfattelse er Magt og Viden det samme, to Sider af samme Sag.

Da Jahve tager Ordet for anden og sidste Gang, fremdrager
han to Dyr fra Ægypten, Nilhesten og Krokodilen, overfor hvilke
Mennesket maa føie Frygt — og stærkt fremtræder da Urimelig-

♦) Møjen med at lægge Æggene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0752.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free