- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
747

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Georg Brandes: Jobs-Studier. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jobs Bog.

747

beden af, at Mennesket endda vil udæske den, der har skabt dem.
I det første Tilfælde maa Job altsaa indrømme sin Uvidenhed, i
det andet sin Afmagt. I det første Tilfælde kan han nøjes med
at tilstaa sin Forstands Begrænsning i Sammenligning med
Jahves altomfattende Viden; i det andet maa han bekende sin
Menneskesvaghed i Sammenligning med to uformelige Dyrs uhyre
Styrke.

Der er i Skildringen af Nilhesten en Naturiagttagelse, der
minder om Fremstillingen af Dyr paa assyriske Relieffer eller i
ægyptiske Dyrestatuer.

Se til Nilhesten, som jeg har skabt saa godt som dig,
Den æder Græs som Oksen.

Dens Kraft er i dens Lænder,
Dens Styrke i Bugens Muskler.

Dens Stjert er fast som et Cedertræ,
Senerne i dens Bove er slyngede i hverandre.

Dens Knogler er Kobberrør,

Dens Ribben Jærnstænger. ’,

Den er den vældigste af Guds Skabninger,

Dens Skaber har givet den dens Glavind [Hugtænderne].

Under Lotosbuske ligger den,
Skjules af Siv og Sumpe.

Lotosbuske skygger over den,
Bækkens Pile hegner om den,

Kan man vel fange den aabenlyst,
Trække Reb gennem dens Næse?

Den pragtfulde Beskrivelse af Krokodilen, som nu følger,
er interessant af en dobbelt Grund, først for den Olæde over
Styrken hos det dog ellers lidet begejstrende Dyr, som røber en
ualmindeligt levende Natursans, dernæst fordi den israelitiske
Lidenskab for at imponeres og imponere midt under Beskrivelsen
saaledes tager Magten fra Forfatteren, at han glider over i det ganske
overdrevne og fantastiske; Krokodilen forvandles under hans
Udvikling af dens Egenskaber til et rent Fabeldyr, i Forestillingen
om hvis Ild og Vælde der svælges.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0753.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free