Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Georg Brandes: Jobs-Studier. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jobs Bog.
749
Hovedsummen af Jahves store Tordentale i Job er da den:
det at ville forstaa Guds Værk, begribe hans Væsen, hans Planer
og Veje, er en Uforskammethed, en Nedrighed, en dumdristig
Formastelse, der fortjener den haardeste Straf, og som kun kan
tilgives en indtil Fortvivlelse ulykkelig, naar han ydmyger sig
og angrer.
VII.
Denne egentlig israelitiske Grundforestilling lader sig føre
tilbage til den Grundopfattelse, som affødte de ældste israelitiske
Sagn om Verdens Tilblivelse, dem der indeholdes i første
Mosebogs jahvistiske Dokument.
Ved Siden af denne Grundopfattelse og dens Følger
løber ganske vist i Oldtiden en anden Tankegang, rimeligvis
paa-virket af de omboende Folkeslags højere verdslige Kultur, en
Tankegang, efter hvilken det ikke er nogen Synd at ville fatte
Guds Væsen og Virken i Verden, ligesom dette heller ikke er
nogen Umulighed for Menneskene; men denne Tankegang er
yngre og mindre oprindelig, ligesom den tidligt forsvinder. Første
Mosebogs første Kapitel er et Foster af en saadan Fornuft- og
Kulturtro: „Verden var en øde Sammenblanding, og Mørke laa
over Afgrunden, og Guds Aand rugede over Vandene. Da sagde
Gud: Der blive Lys! og der blev Lys*. Ud af Kaos vikler alt sig
her systematisk med en spirende Videnskabs Forsøg paa at
fremstille en Evolution. Som Wellhausen rigtigt bemærker: Først
opstaar det store, saa det smaa, Vandet før Fiskene, Himlen før
Fuglene, Landet og Planterne før Dyrene, Dyrene før Mennesket
Her er — rimeligvis under Paavirkning af babylonisk Videnskab
— gjort et Forsøg paa at opstille en Trinstige af Væsener. Og
vel at mærker Mennesket er her opfattet som beslægtet med Gud,
væsensligt med Gud; og det skabes umytologisk paa én Gang i
to Køn: „Saa skabte Gud Mennesket i sit Billede; i Guds Billede
skabte han det; Mand og Kvinde skabte han demV Og Gud
opfordrer Mennesket til at gøre sig al Jorden underdanig, o: være
en Art Gud paa Jorden, og han underlægger Mennesket alt, giver
det alle Træers Frugt til Føde og indsætter det til Hersker over
Havets Fiske og Himmelens Fugle og alt levende, som rører sig
paa Jorden. Da for Oldtidens oprindelige Opfattelse Magt
indbefatter Kundskab og Kundskab Magt, saa ses det, at Elohim
under Menneskene baade Magt og Kundskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
