- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
750

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Georg Brandes: Jobs-Studier. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

750

Jobs Bog.

Ingen Opfattelse kan staa i skarpere Strid med den, som
kommer til Orde i Job, og som er den ældgamle israelitiske, der
bryder frem i første Mosebogs andet Kapitel, hvor
Jahve-Doku-mentet begynder, d. v. s. midt i dot fjerde Vers, midt i en
Sætning, hvis Begyndelse er bortskaaren, med Ordene: ,den Gang
Jahve gjorde Jord og Himmel og al Markens Planter, som ikke
før var spirede frem". Her er den hele Skabelseshistorie
fuldstændigt forskellig, og den tilspidser sig til denne Pointe: Jahve
frygter, at Mennesket skal faa Indsigt i Tingenes Natur og derved
blive ham lig.

Alt er her oprindeligt og naivt: Jahve former Manden af
Markens Støv og puster Livets Aande i hans Næse. Saa planta*
han en Have, sætter Manden deri, tillader ham at spise af alle
Træers Frugter og forbyder ham kun Frugterne af Kundskabens
Træ. Manden er ganske alene i Haven. Da det ikke er godt for
ham at være alene, men han trænger til Selskab, former Jahve
først Dyrene og fører dem frem for ham. Manden giver dem
Navne, men finder i dem intet Selskab for sig; saa griber Jahve
til en bedre Udvej, han danner Kvinden af Mandens Ribben.

Dette er Forspillet til det store Drama, hvis Stadier er den
paradisiske Idyl, Fristelsen, Faldet og Menneskeparrets Uddrivelse
af Edens Have, fordi det lod sig forlede til at ville blive som
Gud, til at attraa Erkendelsen af godt og ondt o: gavnligt og
skadeligt, overhovedet Erkendelse, Kundskab.

I det første Kapitel, som stammer fra et andet Grandskrift,
stilles der Mennesket den Opgave at gøre sig til Herskar over den
hele Jord, og da Magt og Viden er uadskillelige, saa fordres det
af Manden, at han skal naa den højeste Indsigt Her i andet og
tredje Kapitel er det Mennesket strengt forbudt at æde af
Kundskabens Træ, thi da formaster han sig til at ville være som Gud.
Vil han naa til Indsigt i Naturens Beskaffenhed, da stræber han
ud over sit Væsens Skranker. Det at ville forstaa Verdensløbet,
udgranske,, efter hvilke Regler det styres, det er at ville kigge ind
i Guds Værksted og se ham paa Fingrene — Uforskammetheden
uden Mage. Medens i første Kapitel Guddommen udtrykkelig har
skabt Mainesket i sit Billede og gjort det til sin Stedfortræder
paa Jorden, fastslaar Jahve i andet Kapitel det som den mest
for-bandelsesværdige Formastelse at ville naa til Indsigt og saaledes
være Gud lig.

Det er den sidste Opfattelse, som trænger igennem, og som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0756.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free