Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Georg Brandes: Jobs-Studier. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jobs Bog.
751
møder os udtalt med en Energi, der afviser Menneskets Spørgedrift
og Tvivlsmaal, i Jobs klagerige, men israelitisk opbyggelige Bog.
Medens Elohisten, som fortæller om en gradvis Omdannelse og
Fremskrider!, er en Optimist med Udviklingstro, er derimod den
gamle Jahvist besjælet af det dybeste Tungsind og ser alting sort:
Indsigt, Forstaaen i højere Mening er Menneskene forment. Og dog
tiltrækkes de af dette forbudne Gode og søger at tilrane sig den
Skat, som Guds Nidkærhed forholder dem, omtrent som Menneskene
efter den græske Myte attraaede Ildens Gode, som Zeus nægtede dem.
Jahvisten er uvidenskabeligere, men dybere end Elohisten.
Læg Mærke til hvilken fortvivlet tungsindig Livsanskuelse denne
er: wJorden er forbandet. Med Kummer skal du nære dig af den
alle dit Livs Dage. Torne og Tidsler skal den avle dig, og du
skal æde Markens Urter. I dit Ansigts Sved skal du tære dit
Brød, indtil du vender tilbage til Jorden, thi af den er du tagen.
Støv er du, og til Støv skal du atter blive*.
Denne Jahvistens Opfattelse af Livet som en ond Møje,
som en Art Trællegerning, haabløs og udsigtsløs, er det, der
træder os i Møde hos Job:
Ak, Menneskets Lod paa Jorden er som Soldatens.
Hans Dage er som den lejede Soldats,
Som Slavens, der sukker efter Skygge.
Som Daglejerens, hvis Haab er hans Løn.
Saaledes Jalev Trængsels Maaneder min Lod,
Og kummerfulde Nætter min Del.
Næppe har jeg lagt mig, saa siger jeg: Näar skal jeg staa op?
Natten trækker i Langdrag,
Og jeg kaster mig i Angst paa mit Leje indtil Daggry.
Hurtigere end Væverskytten gaar mine Dage
Og svinder hen uden Haab.
Tænker jeg, min Seng skal trøste mig.
Mit Leje mildne min Klage,
Saa skrækker du mig med Drømme,
Forfærder mig ved Syner.
Derfor har min Sjæl valgt Døden,
Mine Knogler har kaldt paa Tilintetgørelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
