Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Helga Casse: En Æressag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
762
En Æressag.
Verner.
Men De sagde jo selv før — - :
Frk. Emmy.
Jeg var ikke sandfærdig, det indrømmer jeg, jeg vilde
slippe; det forekom mig saa pinligtmen nu maa Sandheden
frem. Jeg har aldrig set et Menneske saa forandret paa faa Aar,
som hun var det, da De flyttede til Lolland. Hvor Gnist af
Selvstændighed var jo borte.
Verner.
Det kan De ikke. lægge mig alene til Last. Louise var
skabt til at være Ekko.
Frk. Emmy.
Og lod De hende have Lov til at være dét? Jeg har tit
hørt Dem sige Dem selv imod, blot for at ryste heride af Dem.
Verner.
. Aa, De har Jet ved at tale. De har aldrig prøvet, hvordan
hver Nerve kan dirre i en, ved saadan at have et Skyggebillede
af sine egne Ord sjokkende i Hælene paa sig. Man bliver til sidst
vammel ved sine Tanker, før man har udtalt dem.
Frk. Emmy.
Nej Verner, De var særlig øinfindtlrg. ’ Jeg husker saa
tydelig en Middag hjemme hos Dem, hvor vi Damer sad og talte
om ^Dukkehjemmet*.
Verner.
Den Middag husker jeg ogsaa, mest fordi De sendte mig
et Blik, som jeg aldrig har faaet Magen, til hverken før eller
senere. De havde en uhyre naiv Maade at sige alt muligt med
Øjnene — "
Frk. Emmy.
Mihe Øjne har jo slet ikke noget at fjøre med det, vi taler
om. Men naar De husker alt saa godt, ved De vel ogsaa, hvordan
De selv bar Dem ad.
Verner.
Ja, og hvad der gik forud. Vi havde set „Dukkehjemmet4
en af de første Aftener, det gik, og jeg havde med usigelig
Taal-modighed fundet mig i, Ord for Ord, at høre hende gentage mine
egne Ytringer, og været saa hæderlig at blive ved at udtale mig,
endogsaa om „det vidunderlige"! Jeg følte mig da ogsaa, da vi
gik hjem den Aften, omtrent saa elektriseret, som man bliver
det af et Glas skummet Mælk. Og det var efter en Ibsen-Aften!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
