Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Johannes Jørgensen: En ny Digtning. IV. J. K. Huysmans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En ny.Digtning.
775
vandrer langs Butiker, hvorfra de belures af Handelens og
Bankvæsenets autoriserede Bedragere!*
Der stiger fra det alt en uendelig Lede, en bundløs
Væmmelse. Selve det menneskelige Ansigt bliver Huysmans
modbydeligt. Han føler sig i Gadernes Stimmel omgiven af en dybt
indgroet Dumhed, af et brændende Had til Kunsten, Literaturen,
Skønheden. Alle disse Sjæle om ham er kun optagne af
Pengesnyderier eller af låve politiske Beregninger. Og fortvivlet, oprørt,
rasende iler han hjem for at lukke sig inde med sig selv.
Interiøret bliver nu hans Tilflugt — som før Gaden var
det. Ligesom i sin Forkærlighed for den moderne Skønhed kan
Huysmans ogsaa her føres tilbage til Baudelaire, der har drømt
saa mange og saa skønne Drømme om det ideale Værelse.
Allerede i En ménage hengiver Huysmans sig til Udmaling af
Rum, der synes ham at stemme med hans Sjæls Trang til Skønhed.
Men (som sin store Mester) erkender han hurtigt, at det ideale
Fristed kun er at finde out of the world. Om Flugten fra Verden
handler derfor den Bog, som er Huysmans Mesterværk — den
Bog, som hedder A rebours.
IV.
A rebours bærer et Motto, hentet fra den gamle flamske
Mystiker Ruysbroek og lydende saaledes:
„Jeg er nødt til at søge min Glæde udenfor Tiden ...
skønt Verden føler Rædsel for min Glæde og, i sin Grovhed, ikke
forstaar, hvad jeg mener/
A rebours" Helt — des Esseintes — er det sidste døende
Skud af en gammel, adelig Slægt. Han er blodfattig, forfinet,
nervøs — og han svækkes yderligere af den Række Udskejelser,
hvori hans søgende Sanser styrter ham, og som hans Rigdom
tillader. Han elsker Cirkusdamer og Bugtalersker, Kurtisaner og
Gadetøse; i et Boudoir af hvid Silke og Spejle tømmer han den
voldsomme Vellyst til Bægerets sidste, bitre Draaber. Han stiger
dybere og dybere ned i Sanselighedens Afgrunde; han nærmer sig
den kønslige Forbrydelses Grænser; indtil alt med et er forbi, og
en fuldstændig Afmagt lammer ham.
Da er det, han fatter den Tanke at trække sig ud af Verden
— at leve afsides og ene i klosterlig Fred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
