Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - N. Neergaard: Af Ernst II’s Livserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
786
Af Ernst II’s Livserindringer.
denne Enhed maatte realiseres under konstitutionelle Former, blev
snart de to unge Prinser klart. Gennem Besøfc i Belgien, Frankrig
og England indsugede de tidligt konstitutionelle Forestillinger, og
Hertug Ernst anvender med Reite paa sig og sin Broder det
historiske Ord: „Jég er ikke gaaet over fra Torierne til Whigerne,
men, da jeg vaagnede og saa mig om, vär jeg Whig*. Især var et
Ophold i Brüssel 1886—87 af Betydniiig i denne Henseende. Ernst
var den Gang 19, Albert 18 Aar gammel, og den erfarne Kong
Leopold indrettede alt saaledes for dem, at de uden Tvang og
under tiltrækkende Former kunde indsamle politisk Kundskab og
begynde at lære det offentlige Liv at kende af Selvsyn. Den
berømte Statistiker og Nationaløkonom Quételet var deres vigtigste
Vejleder, men i øvrigt omgikkes de frit med de mange belgiske
og fremmede Bérømtheder, som den Gang samledes i Brüssel. Den
overlegne og tolerante Konge var langt fra at nægte sine unge
Nevøer at drage Nytte af Omgangen, selv med Oppositionens
Ledere* ja han opmuntrede dem endog selv dertil: „Jeg er jo dog
ikke gift med noget af Partierne her til Lands," plejede han at
sige. End ikke de landsforviste Carbonarier, af hvilke der den
Gang opholdt sig adskillige i Brussel, var forbuden Frugt for de
unge Fyrstesønner, og især Digteren Silvio Pellico, han, der i
mange Aar havde aandet de østerrigske Fangehullers Luft, og hvis
Vers, sagde man, skadede Østerrig mere end en hel Arme, vakte
deres levende Sympati. Hertug Ernst fortæller, med hvilken
frygt-blandet Nysgerrighed han og hans Broder i Begyndelsen nærmede
sig disse „sammensvorne*, hvis Navne nævnedes med Skræk og
Afsky rundt om ved Europas Hoffer, og som dog var „saa
menneskelige, saa beskedne i deres Væsen og saa saa lidende ud."
Saaledes forberedte kom de coburgske Prinser da til
Uni-versitetet i Bonn, for at gennemgaa deres „tre Semestre*. Ernst
Moritz Arndt, Frihedskrigens berømte Digter, var her for dem
„Flaget paa den høje Mast,* som Hertug Ernst skriver, og deres
første Besøg gjaldt ham. Blandt Universitetslærerne var Fichte
den, som øvede størst Indflydelse paa dem. Hele Studielivet
igennem satte de i øvrigt deres Ære i at omgaas de andre Studenter
som gode Kammerater og ikke at tillade, at der gjordes nogen som
helst Ophævelse for deres Skyld, hvad der stod i stærk
Modsætning til andre Fyrstesønners Optræden ved Universitetet.
Arveprinsen af Mecklenburg f. Eks. tronede under Forelæsningerne i
ensom Majestæt med en Pedel bag ved sin Stol og blev af ved-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
