Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - N. Neergaard: Af Ernst II’s Livserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
788
Af Ernst II’s Livserindringer.
ligste Forhold til Tysklands øvrige Fyrstehoffer. Hans forholdsvis
liberale Opfattelse af politiske Forhold i det hele taget hænger jo
ret nøje sammen hermed. Enhedstanken var ham Hovedsagen,
men dens Venner var i Fyrrerne og Halvtredserne aldeles
overvejende at finde i de liberale Krese, og derved styrkedes hans
Fastholden ved Ungdomstidens frisindede Idealer selv paa Tider,
hvor han maaske ellers ikke vilde have kunnet modstaa Fristelsen
til at svigte dem.
Hertugens politiske Holdning i de tyske Revolutionsaar er
omtalt i en tidligere Artikel i dette Tidsskrift1). Han var blandt
dem, der holdt længst ud i Kampen for Tysklands Enhed og for
den slesvigholstenske Sag. Og hvad mere var, han blev don
bægge tro, selv efter deres fuldstændige og, som det syntes,
uoprettelige Nederlag. Det blev i Begyndelsen af Halvtredserne i
Tysklands ledende politiske Krese anset halvt for et Bevis paa en
slet og forkastelig Tænkemaade, halvt for en Enfoldighed at tro
paa et enigt Tyskland. Men Hertugen var utrættelig i Kampen
for sin Overbevisning, og han skyede ikke at føre den frem, selv
overfor dens mægtigste og mest erklærede Modstandere. Ved
Dresdener Konferencerne i 1851 bebrejdede han saaledes Fyrst
Schwarzenberg, der den Gang var den sejrrige Reaktions
største Profet næst Kejser Nikolaus, at man i Wien ikke syntes at
erkende den Vægt, der laa i Tysklands Fordringer, hvortil
Schwarzenberg gav det for ham selv og Tiden saare karakteristiske Svar:
„Lad os overhovedet ikke tale om Tyskland. Det eksisterer
ikke. Jeg har som Soldat og Diplomat bestandig færdedes i
Udlandet, og jeg har aldrig truffet nogen, som kendte det." Trods
sine kætterske Anskuelser vedblev Hertugen dog at holde sine
Forbindelser vedlige, endog med de to reaktionære
Stormagts-hoffer i Wien og Berlin. Mest var det vel hans Familieforbindelser,
men for en Del ogsaa hans egen Smidighed, som iyalp ham hertil.
Med sin Slægtning Friedrich Wilhelm IV stod han endog i et vist
venskabeligt Forhold, som det aldrig lykkedes det regerende
Hofparti at faa brudt. Der kunde være Rivninger nok, men atter og
atter maatte „Kreuzzeitungs-Mændene* dog lide den Tort at se
Hertugen figurere ved Taflerne i Berlin og Potsdam og endog til
Tider blive særlig udmærket af Kongen. Naturligvis spillede det
’) N. Neergaard: Fra de tyske Revolutionsaar. Tilskueren Maj 1888.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
