Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - N. Neergaard: Af Ernst II’s Livserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
789 Af Ernst II’s Livserindringer.
i hans Forhold til det preussiske Kongehus en væsentlig Rolle,
at han altid havde vist sig som en Ven af Tanken om det
preussiske Supremati i Tyskland. Maalet var for ham at se Kongen af
• Preussen som Tysklands Kejser.
Det havde paa denne Tid stor Betydning for Tysklands
liberale Enhedsvenner at have Hertug Ernst til Partifælle. Under
Reaktionens værste Aar, da Knevlesystemet konsekvent
gennemførtes overfor alle Personer i undersaatlige Stillinger, selv de
højeste, var det allerede en Lykke, at der dog var én Mand,
paa hvem Munden ikke kunde stoppes, som var parat til at virke
i liberal og unionistisk Retning baade i og udenfor Tyskland.
Det gav ogsaa straks det forskræmte Borgerskab noget mere Mod,
at man fra nationalliberal Side kunde nævne en af Tysklands
Fyrster som en Art Protektor for Partiets Bestræbelser. Dette
Protektorat kunde ogsaa faa en ret stor praktisk Betydning.
Coburg-Gotha blev et Tilflugtssted for de Mænd, der ellers blev
jagede fra Land til Land af de reaktionære Regeringers aarvaagne
Politi, og her fandt politiske Foreninger og literære Foretagender
til de fælles Formaals Fremme det Fristed, uden hvilket de
overhovedet ikke havde kunnet eksistere. Forfatterne Gustav Freytag,
Moritz Hartmann, Gustav Diezel og flere andre, hvis Frihed truedes
af Politiefterstræbelser, tog Hertugen under sin Varetægt, enten
saaledes, at han gik i Forbøn for dem hos deres Regeringer eller
ved, naar dette ikke kunde hjælpe, at skænke dem Asyl paa sit
Hertugdømmes Grund. En Anekdote, som Hertug Ernst fortæller
i Anledning af disse Politiforfølgelser, viser paa en morsom Maade,
i hvor høj Grad hans Frisind ståk af imod den daværende officielle
Verdens sædvanlige Opfattelse af den Art Ting. Paa et Bal i 1857
traf Hertugen Borgmesteren i Coburg, der tog ham til Side og
under stor Befippelse meddelte ham den ubehagelige Nyhed, at
„en af de farligste Demokrater44, nemlig Forfatteren Gustav
Diezel, der paa Grund af sit demokratiske Forfatterskab og sin
Deltagelse i Revolutionerne 1848 nu i flere Aar havde vandret fra
Ståt til Ståt under evindelige Fængslinger og Udvisninger, befandt
sig i Coburg. Det var, mente Borgmesteren, ikke let at overskue,
hvilke Følger dette kunde faa. Man tænke sig den brave
Embedsmands Rædsel, da Hertugen leende fortalte ham. at Manden var
let nok at faa fat i, for han boede paa Slottet hos ham. Hertug
Ernst havde læst Diezels sidst udkomne Bog om det orientalske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
