Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - N. Neergaard: Af Ernst II’s Livserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
791 Af Ernst II’s Livserindringer.
— et saadant kunde jo bl. a. bidrage til at frQlde foreningen
indenfor de efter hans Mening rette Grænser —, men han fremhævede
dog stærkt Nødvendigheden af at sætte Masserne i Bevægelse og
vække deres Entusiasme ved mere popujære Midler end Flyyeskrifter
og Kongresser. Derfor holdt han paa, at man skulde virke
fremskyndende og ledende paa den Bevægelse, der aljerede var i Gang
for at opnaa en Sammenslutning mellem de tyske Sar>g- og
Skytteforeninger, at disse Organisationer skulde foranstalte større
Festligheder, ved hvilke da ganske naturligt dpn tyske Enhedstanke
vilde blive den drivende Kraft. Komüeerçs forsigtige Politikere
vilde ikke ret gaa ind paa dette og frygtede for at skræmme
Preussen, men Hertugen hævdede netop, at nogen Frygt for truende
Folkebevægelser maatte der til for at drive Regeringerne til en
kraftig Optræden i den nationale Sag. Han tog derfor ogsaa selv
Affære baade overfor Sangerne og Skytterne. Paa støre Fester i
Gotha optraadte han tilskyndende og ledende overfor disse
Bevægelser, og han blev den almindelige tyske Skyttefprenings Stifter
og første Ærespræsident. Alle disse Fester var baarne af en stærjc
national Enhedsstçmning, og navnlig var dette Tilfældet med den
store Skyttefest i Frankfurt 1862, hvor alle tyske Lande yar
repræsenterede, og som blev Enhedçbevægelsens største
Folkedemonstration i Begyndelsen af Treserne. Hertugen, optraadte
her til sine Medfyrsters usigelige Rædsel i Spidsen for de 12000
Deltagere i Skytteuniform og under det sort-rød-gyldne Banner.
Hans patriotiske Taler blev hilste med stormende Jubel, pg han
var fra denne Fest af i nogen Tid at regne blandt Tysklands
populæreste Mænd.
Fyrsterne lod ham ogsaa paa forskellig Maade føie deres
Misbilligelse. Ved det tyske Fyrsteniøde i gadenrBaden 1860
samledes den sidste Dag de fire Konger om den daværende
Prinsregent af Preussen og bad ham skride ind imod Nationalforeningen,
og den blinde Konge af Hannover talte endog i de andre Fyrsters
og deriblandt Hertug Ernsts Nærværelse om „Forbundsfyrster, der
ikke undsaa sig for at tage Del i Agitationen*. Prins Wilhelm
undveg enhver nærmere Debat om Sagen paa dette Sted, og der
fulgte senere en ret bevæget Korrespondance mellem Hertugen og
de fire Konger, der ikke paa nogen Maade vilde frafalde deres
Mening qm Nationalforeningeas revolutionære Karakter. Senere
kom det dog en Tid til et Brud mellem Wilhelm 1 og Hertugen. Den
førstnævnte misbilligede i høj Grad Hertug Ernsts Deltagelse i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
