- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
794

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - N. Neergaard: Af Ernst II’s Livserindringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

794

Af Ernst II’s Livserindringer.

læste om Aftenen højt i den for sin Familie og supplerede dens
Skildringer med sine egne Erindringer fra hine Aar. .Saaledes
genoplevede han", siger Hertug Ernst, „paa sine gamle Dage
Rædslerne fra sin Ungdom, og Billeder af Ulykke og
Landflygtighed foresvævede bestandig Familiens kvindelige Medlemmer.’ I
denne Sindsstemning ramte da Katastrofen ham, og de Kvinder,
under hvis Indflydelse han var, bidrog deres til at gøre ham
vaklende og modløs. „Jeg har set Blod nok*, sagde han, naar
der taltes om, at han energisk skulde anvende Hæren, som endnu
i det bele var ham tro, og de samme Ord brugte han, da han i
England Aaret efter skulde forklare Hertug Ernst Aarsagerne til
sin Ulykke. —

Ogsaa med den næste Beboer af Tuilederne, Louis
Napoleon, traadte Hertugen i ret nær Forbindelse, og Fortællingerne
om hans forskellige Besøg hos de Franskes Kejser udgør et af de
interessanteste Afsnit af Memoirerne. Det hele Forhold er ogsaa
særdeles betegnende for den ejendommelig amatøragtige Maade,
hvorpaa Hertugen drev Politik. Hans Maal var bestandig det
samme: Tysklands Enhed, men de Veje, han gik for at naa det,
kunde stundum være bugtede og lunefulde nok. Mangen en Gang
drev hans rastløse Virkelyst ham til at optræde paa Steder, hvor
egentlig ingen havde ytret Ønske om hans Nærværelse, og hvor
hans Indblanding syntes lidet naturlig. Man faar et levende
Indtryk af, at det ikke alene har været ham Sagen om at gøre,
men at han ogsaa har følt en stærk personlig Trang til at gøre
sig bemærket og spille en Rolle. Men da nu hans Stilling var
en saadan, at man, i alt Fald i den store Politik, ikke ret ofte
bavde Bud efter ham, var det ganske naturligt, at han ikke
forsømte nogen Lejlighed til at bringe sig selv i Erindring. Og
skulde han overhovedet agere, laa det i Sagens Natur, at han
ikke, som andre suveræne Herrer, kunde gøre det gennem
diplomatiske Mellemled. En lille Forbundsstats Fyrste er, siger han
selv, „naar han ikke helt vil give Afkald paa politisk Virksomhed,
paa en vis Maade nødt til at være sin egen Udenrigsminister,
sin egen Gesandt og sin egen Agent."

Hertug Ernst havde lært Louis Napoleon flygtigt at kende
i England, medens han endnu almindelig ansaas for en Eventyrer
uden Evner og uden Fremtid, og Hertugen synes dengang, lige saa
lidt som de fleste andre, at have interesseret sig synderlig for
ham, end sige da anet, hvor højt han en Gang skulde stige. Nu,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0800.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free