Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - N. Neergaard: Af Ernst II’s Livserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
801 Af Ernst II’s Livserindringer.
Hyldest. Men denne udeblev ganske: ikke en Haand rørte sig;
der var lydløs Tavshed i Salen. Da vendte Kejseren sig om mod
Hertugen og sagde paa Tysk: „Der ser De, hvordan Pariserne er — man
haraldrig kunnet behandle dem haardt nok!" Politiminister Pie tri,
der tilligemed andre Ministre kom for at bringe sin Lykønskning,
blev skarpt eksamineret af Kejseren om de nærmere Omstændigheder
ved Attentatet, og efter hans gentagne Svar: „Vi ved slet intet,"
sagde Kejseren bittert til Hertug Ernst: „Der ser De det berømte
napoleonske Politi!" — Blandt Gratulanterne var ogsaa Prins
Jeröme Napoleon, som dengang var saare ilde anskreven ved
det kejserlige Hof. Han kom til Teatret lige fra en Banket med
en Del af Oppositionens Medlemmer. Da han nærmede sig, vendte
Kejserinden ham demonstrativt Ryggen, og Kejseren afbrød hans
Tilløb til nogle beklagende Talemaader med et saare køligt
♂est bien, c’est bien, uden en Gang at række ham Haanden.
Hertugen forlod, som de andre, der hin Aften hørte til Kejserens
nærmeste Omgivelser, Teatret med en Følelse af Uhygge, der
langtfra skyldtes Attentatet alene. —
Det skulde ikke vare mange Aar, inden den Fornemmelse
af Kejserdømmets ulægelige indre Brøst, som hin Aften saa stærkt
paatrængte sig Hertug Ernst, skulde finde rigelig Stadfæstelse.
Og ligesom Hertugen havde fulgt sin kejserlige Gæsteven fra
Landflygtighedsaarene i England, gennem Lykkens og Sejrens
Tider op til Kulminationspunktet, saaledes faldt det ogsaa i hans
Lod paa nært Hold at iagttage Dekadencen og Opløsningen og
det endelige Fald. Det er med virkelig Bevægelse, han skildrer
sit Møde med Napoleon paa Valpladsen ved Sedan. Den 2. September
var Hertugen blandt dem, der ledsagede Kong Wilhelm til Mødet
med den fangne Kejser. Han saa ham staa i Døren til det lille
Slot Bellevue, hvor Sammenkomsten skulde finde Sted, „med
Huen i Haanden, ude af Stand til at faa et Ord frem for Graad."
Kongen og Kronprinsen gik alene ind til ham. Længere hen paa
Dagen mødte Hertugen ham paa Vejen i aaben Vogn. De
forbidragende Tropper nødte Napoleons Vogn til at standse, og Hertug
Ernst red frem og hilste ham. Kejseren vinkede venligt med
Haanden, men intet Ord kom over hans Læber, og intet Smil
lyste op i hans vemodige Træk ved dette sidste Møde.
Endnu blot et Par Ord om Hertug Ernsts Forhold til
Danmark. Det er tilstrækkelig bekendt, og Memoirerne bærer
yderligere Vidne derom, at bitrere Modstander end ham har vort
Tilskueren. 1893.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
