Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - a + b + c: Stores Sagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stores Sagen.
809
Hr. Vett som i sin Bog „Cooperative Stores" oprullede det
glimrende Billede af de lyksalige Aktionærer i de londonske Aktiestores — det
var inden Fremsættelsen af Aktietegning til den danske Store — er nu
ikke langt fra at føie Medlidenhed med disse engelske Aktionærer og
deres usikre Eksistens. I „Cooperative Storesu skriver Hr. Vett nemlig:
„Efter at den ældste, „Army & Navy Store", i flere Aar havde
„opsparet sin Bonus, begyndte den i 1887 at udbetale den kontant, første
„Gang 50 pCt., senere har den aarlig betalt sine Aktionærer 100 pCt.
„Bonus, og det samlede Beløb, som Aktionærerne har erholdt i Bonus
„i Aarenes Løb, repræsenterer c. 850 pCt. Det saakaldte „Civil Service
% Society" gav sine Aktionærer £ 75 Bonus for hver f 5, altsaa 1500 pCt.
„med ét Slag; men disse Selskaber distanceres dog fuldstændig af „Civil
„ Service Association", som gav £ 200 Bonus paa hver 10 Sh. Kapital,
„altsaa 3600 Kroner paa hver 9 Kroner. Der blev gjort alt for at skjule
„disse Bonus*. — Men i „Tilskueren14 er Hr. Vett elegisk stemt: „Aktionæren
„maa i sin Egenskab af Kapitalist nøjes med den Avance, der fremkommer
„ved, at hans Kapital omsættes et stort Antal Gange hvert Aar. Og
„hans Fordel kommer altsaa i hvert Tilfælde ubetinget sidst, samtidig
„med, at han løber den Risiko, der er forbunden med, at Omsætningen
„af en eller anden Grund kunde blive mindre. Det er dette System
„som a + b + c i sin Ukyndighed trorat turde betegne som kapitalistisk".
Ja, oprigtig talt, det System at give et Udbytte af 3600 Kr. for
hver Aktie paa 9 Kroner, forekommer mig kapitalistisk, og jeg vil ikke
lægge Skjul paa, at jeg i denne Forretning foretrækker „at komme sidst*
som Aktionær, fremfor at „komme først" som Konsument mod at svare
en aarlig Afgift til Aktionærerne for Adgang til at blive det.
Den indlysende Bemærkning i „Stores-Dagbogen" om, at en
Aktiestores Aktionærer og Forretningsfører er interesseret i en høj,
Forbrugerne derimod i en lav Avance, er aabenbart faldet Hr. Vett noget for
Brystet; han bestræber sig da for at bringe nogen Udjævning til Veje i
de modstridende Interesser, ved al gøre Aktionær og Forbruger til samme
Person. Jeg siger nogen Udjævning, thi naturligvis vil en virkelig
Udjævning kun være tilvejebragt, hvor den samme Person er Forbruger og
Aktionær i samme Forhold, hvilket er Rochdaleplanen. For at
afværge Bemærkningen paastaar han da med den ham særegne pereroptoriske
Udtryksmaade, at „en sydengelsk Stores Kunder og Aktionærer absolut
„maa være og vedblive at være samme Personer". Og dette skriver
han i samme Aandedræt, som han har skrevet, at „der er Tusender af
Kunder, som mod en aarlig Afgift* (altsaa modsat Aktionæren, som køber
mod en aarlig Indtægt) „erhverver Ret til at købe" i Aktiestoren. I sin
Bog beretter Hr. Vett, at 3 London-Stores har over 70,000 af denne
Slags Kunder. Men ikke nok hermed; han, som selv gentagende i sin
Bog har benævnt Aktiestorerne „Gentlemenstores" i Modsætning til
Arbejdernes Andelsstorer og som (Pag. 21 o. fl. St.) har beskrevet
London-Storernes Herligheder — Restaurant, Café, Læseværelser, Frisør- og
Barbersaloner, Badeindretninger, Teaterbillet-Kontorer, Vognmandsbureau
osv. — faar nu i „Tilskueren", Side 733, pludselig paa et Sted, hvor
det er ham af Vigtighed at hævde Købet i Aktiestorerne som saa over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
