825 (Tilskueren / Aarg. 10 (1893))

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - T. N. Thiele: Iagttagelses religiøse Betydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

/

Iagttagelses religiøse Betydning.

825

Men denne Forsoning er betinget, for det første af Fliden.
Der skal tilvejebringes store Antal af Gentagelser eller almindeligere
af Iagttagelser, som kontrolerer hinanden. Der maa ikke afsluttes,
før fyldestgørende Sikkerhed er naaet, og selv saa kun foreløbigt.
At en Fader har sagt, hvorledes en Sag forholder sig, fritager
ikke Børnene for selv at iagttage og kritisere.

Der skal mere til endnu end blot Flid. Ukritiske Iagttagelser
vil sent eller aldrig give Tilnærmelse.

Der ligger meget mærkeligt i denne Lov om de store Antal,
men især dette Krav til Menneskets aktive Medvirken til Forsoning
af Iagttagelsesfejlene. Det betyder jo, at Mennesket, naar det skønner
og handler saa godt, det formaar, maa være i tilnærmet
Overensstemmelse med Gud og de guddommelige Love. Det for Mennesket
simple og forstaaelige kan særlig ventes at være i Samklang med
Sandheden. Uden denne Sætning kunde Loven om de store Antal
ikke fastholdes.

* *

Loven om de store Antal udstykker sig i Iagttagelseslæren
til en Mangfoldighed af Sætninger; baade mindste Kvadraters
Metode og Sandsynlighedsregningen er indeholdte i den. Men
her skal vi jo hellere samle end udstykke. Lovens store Betingelse
er: Enhed i det subjektive Grundlag. Denne Betingelse trænger
særligt til at indskærpes, naar Talen er om at benytte empiriske
Love til Oplysning om Guds Virken. Ved Iagttagelses religiøse
Anvendelse er man mere udsat end ellers for at forse sig mod
Enhedsbetingelsen.

En vis Tilbageholdenhed eller Mangel paa Initiativ præger
al Iagttagelse og ogsaa alt, hvad der udledes af Iagttagelse. De
objektive Indtryk gaar forbi os i en uafbrudt Række af Tilbud om
Iagttagelse, — Mennesket skal gribe til, for at Iagttagelse kan ske.

De gjorte Iagttagelser kan ophobe sig til hele Biblioteker,
de føder ikke en eneste speciel empirisk Lov, før en Hypotese
eller Teori har befrugtet dem.

Der kommer heller ingen som helst religiøs Anvendelse af
Iagttagelse og empiriske Love i Stand, uden at den er sat i Bevægelse
af en religiøs Tro. Overfor denne som subjektivt Grundlag er det

nu netop, at Loven om de store Antal opstiller sin Fordring paa Enhed.

# #

Er Trosgrundlaget enkelt og i Overensstemmelse med
Virkeligheden, vil det berige sig ved at samle Iagttagelsernes Affødninger,

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/tilskueren/1893/0831.html

		Tilskueren / Aarg. 10 (1893) / 825 (1884-1939) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|