Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- November—December
- T. N. Thiele: Iagttagelses religiøse Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Iagttagelses religiøse Betydning.
827.
Tvivlen er Tvetroens Straf. Paa samme Tid dens Smerte
og dens Haab om Helbredelse.
Saa længe Tvivlen faar Lov til at sætte Splid mellem
Tvetroens Led og holde dem nok saa lidt ud fra hinanden, kan
Iagttagelsen endnu hjælpe. Ved af den tvivlende afvekslende at stilles i
Forhold til den bedre Tro og den ringere Modtro, kan Iagttagelsen
styrke hin og svække denne og hidføre Bedring, ofte dog kun
alt for langsomt og svagt.
*
* *
Men forveksles Sygdommen med dens Symptom, mener man,
at den pinagtige Tvivl er det egentlige Onde og ikke den
uanselige Og ret bekvemme Tvetydighed i Troen, vil man fastholde
Tve-troen, da er al Iagttagelse uden religiøs Betydning. Thi ligesom
man ud fra dobbelt Forudsætning kan deducere et hvilket som
helst Resultat, saaledes vil de Iagttagelser, som maatte stride
imod Tvetroens ene Led, enten være i Overensstemmelse med det
andet Led eller med en passende Kombination af bægge.
Lykkes det helt at tildække og dulme Tvivlen, saa bliver
Tvetroen uhelbredelig. I dens dobbelte Belysning faar hvert Ord
— selv Talordene — dobbelt Mening. En Betydning i
Forudsætningen en anden i Slutningen, saaledes er Tvetroens Logik.
Den Følelse af Usikkerhed baade i Erkendelse og i Handling,
som i øvrigt er Tvetroens Følge, fortærer sig selv, idet den
fremkalder Uselvstændighed og Mistillid til al Menneskets egen
Virksomhed. En vilkaarlig ydre Autoritet findes let; man tager sig en
Pave af den ene Slags eller den anden, og under Lydigheden mod
denne forstummer det sidste Spor af Tvivl.
Iagttagelse bliver da noget helt verdsligt og profant, Religionen
aldeles uvedkommende. Tvetroen søger til Erstatning Næring fra
sin Overflod af gamle Minder, poetiske Billeder og begejstrende
Fantasier* og faar sin endelige Dom ved at føre til en smertefri
Tilstand med uforstyrrelig Ligevægt.
*
* *
Om Iagttagelse har stor eller slet ingen Betydning for
Religion, afhænger ikke af Iagttagelsens egen indre Værdi; men af,
hvad Religionen sætter som sin Opgave:
Vil Religionen sætte os i Forhold til Gud, saaledes som
han efter Arv fra Fortidens Religioner, efter Overlevering
og Vedtægt skal være, — saa foragter den Iagttagelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0833.html
