Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Niels Møller: Kalypsos Ø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kalypsos 0.
Om os Regnens Røster mangelunde
fylder Mulmets Ørken; under Gren
drypper tunge Draaber; tusind Munde
mellem Skovens vaade Blade summer.
Ikkun Havet, som mod Strandens Sten
højt sin sorte Bølges Kamme krummer,
før med Drøn den brede Tinde falder
brudt i Brænding-Hvirvlens hvide Kog,
døves ikke. — Dog, hvor dybt du kalder
mig til Møde, ej din Røst jeg følger
nu som fordum, naar dit Jætte-Sprog
drev mig ud, hvor Sol og grønne Bølger
lo og leged. — Thi min Haand sig vugger
over unge Bryster, som en Baad
blødt i runde Dønning-Vover dukker:
tvende hede, store Bølger stiger
hvidt og højt for Bør af Fryd og Graad,
sukker, synker, løftes frem og viger. —
Nej, forgæves maner du mig. Lede
fik jeg til at fare. Store Maal
sank som Luftsyn; mig blev Sorg og Vrede
Davre-Drik; min Seng hed megen Møje. —
Nok! — Af Asken over Arnens Baal
purpurdunkle Emmers stille Øje
lig et blodigt Valmubæger byder
Glød og Duft og Dvale. Lifligst Vin
dog den røde Mund, hvis Blomst jeg bryder,
bød min Læbe; mildt jeg ser dig smile,
stolte Frue, der paa Dun og Lin
hos dig gav mit trætte Hoved Hvile. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
