Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Niels Møller: Kalypsos Ø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kalypsos 0.
Solen leged om dit dunkle Haar;
hvor fortrylled da dit Hjertes unge
frodig-sunde Haab, din gyldne Latter,
mig, der aldrig ejed Ynglings Vaar. —
Lig af ledne Stunder rødnes: atter
vi to vandrer Arm ved Arm og vaager
ensomt, hvor den tavse Hedes Vang
graaner under Sommernattens Taager;
kun vort Fjed i Vejens Sand vi hører,
Klynk af Fugl og Havets dybe Sang
langvejs fra, og mildt min Haand du rører;
tyst mod Himlens dæmmersvøbte hvide
Tog af-Stjerner ser du; men dit Suk
røber Sjælens Visdomshungers Kvide. —
Nu er Blikket brustent. Gudens Avind
stivned Læben; til dit Hjerte hug
graadig Dødens sorte Nidding-Glavind,
før dit Hoved falmed. Aldrig raaber
mer din Røst til mig; men tungt dit Trin
lyder ind med Regnens tunge Draaber.
Ven! af dybest Hjerte maa jeg blues;
jeg, der svælger Lykkens røde Vin,
ser dig, flygtet fra din muldne Stues
trange Mørke, bleg i Vind og Væde
stirre ind med Smertedrag om Mund,
saar af Længsel efter Lysets Glæde,
syg af Attraa efter Livets Varme,
her til mig, der synker trygt i Blund,
favnet blødt af milde, hvide Arme.
Niels Møller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
