- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
840

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - C. St. A. Bille: En svensk Statsmands Erindringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

840 En svensk Statsmands Erindringer.

og Bpndeplageri, hvori herrar och battre folk gjorde sig skyldige.
Den senere liberale Minister fik alt som Dreng det Indtryk, at de
svenske Bønders indgroede Had imod Herremændene væsentligt
havde sin Rod i dette Skydsvæsen og dets Misbrug.

Upsala Katedralskole, hvortil han overgik 1832, og hvor
han fire Aar senere tog sin Studentereksamen, stod betydeligt
højere, og det hele aandelige Liv var mere vækkende og tiltalende,
skønt Undervisningen ogsaa her var tør med dens baglæns
Kon-jugeren af uregelmæssige græske Verber og dens latinske Teologi,
medens Historie og Naturvidenskaber slet ikke kendtes. Dygtige
Lærere og begavede Kammerater gav Tilværelsen større Fylde,
og Trangen til literær Produktion fik Udslag. Allerede i
Linkøping havde han forfattet baade Romaner og Komedier — de
sidste efter Bestilling af en Kammerat til 6 Skilling Stykket — og
dette fortsattes i Upsalatiden, hvor han ogsaa med et vist Held
optraadte som Dilettant i Skuespillet, mærkeligt nok, hvad man
mindst skulde have ventet af hans kølige Natur og Undselighed,
især i lettere Farceroller. Mindre godt gik det med legemlig Idræt
og specielt med Dans; han husker fra Lektionerne bedst Lærerens:
„Et, to, tre! Se glad ud, lange Baron! Et, to, tre!" og han følte
sig altid tilovers paa Bal. Yderst nøjsomt var det Liv, den unge
Student maatte føre i Upsala; 400 Kr. og fri Bolig skulde strække
til for alt, Middagen toges for 20 Øre om Dagen, ved de andre
Maaltider var den stærke Appetit ham en Plage, da han ikke
havde Raad til at tilfredsstille den, og til Fornøjelser eller Svir
blev intet tilovers, men heldigvis havde han en Afsmag for de
stærke Drikke, som har ødelagt saa mangen en brav svensk
Student, og var han tvungen til at drikke, gjorde dette ham
snarere mere stille og tavs, ligesom han forsikrer aldrig at have mistet
Herredømmet over sine Ben og sit Hoved. Han priser sin Lykke,
af han var fattig og derved tvungen til et Arbejde, som friede
ham for mange Fristelser. Men for øvrigt vedgaar han, at han
var i stor Tvivl ved Valget af en Levevej (helst vilde han have
været Skuespiller, dernæst Landskabsmaler eller Forfatter), og
mindst følte han sig dragen til Embedsbanen. Jævnsides med
æstetisk Læsning og friere Studier, navnlig under Paavirkning af
E. G. Geijer, som var »hans Helt*, forberedte han sig dog til den
saakaldte Kansliexamen, som han bestod, og senere (1840) tog han
tillige Hofrättsexamen, men den egentlige og største juridiske Prøve,
som først giver Ret til at kalde sig juris kandidat, har den senere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0846.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free