- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
845

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - C. St. A. Bille: En svensk Statsmands Erindringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

845 En svensk Statsmands Erindringer.



tilbage. For en Mand, som aldrig havde givet sig af med egentlig
politisk Gerning og ikke selv var paa det rene med sine politiske
Anskuelser, maatte det stille sig som en alt for vanskelig Opgave
saaledes at indtræde i Landets højeste Styrelse, og det tilmed paa
den allerførste Plads, thi denne indtog, i alt Fald i Rangen,
Justitsministeren dengang, da der ikke fandtes nogen
Konseilspræsident eller Premierminister. Han undslog sig derfor, og Kongen
insisterede ikke. Det var dog ganske naturligt, at der herved var
aabnet ham en videre Horisont, og at den Tanke opstod hos ham
for Alvor at forsøge sig paa den politiske Skueplads og prøve,
hvorledes hans Kræfter der vilde slaa til. I Høsten samme Aar
udtog han, som ved Faderens og den ældre Broders Død selv var
bleven Hoved for sin Æt, pollett paa Ridderhuset. Han gjorde det
navnlig for at faa Lejlighed til at optræde som Taler, men skønt
han havde forberedt sig paa Foredrag om forskellige Sager, svigtede
Modet ham stedse i det afgørende Øjeblik, ligesom han bekender,
at han aldrig, skønt han siden saa utallige Gange maatte tage
Ordet, har rejst sig for at tale uden at føie en nervøs Ængstelse
og Hjertebanken. Forsigtigt holdt han sig udenfor Partierne,
med intet af hvilke han fuldt samstemte, og dette bidrog vel
ogsaa til at stille ham i Skygge. Kun én Gang, ved et Lovforslag
om Testationsretten, blev han ved Forholdenes Magt tvungen frem
og holdt da en Tale, som længe havde været forberedt, men blev
antagen for improviseret og gjorde et godt Indtryk. Sine
Grundsætninger for en parlamentarisk Taler sammenfatter han ret
praktisk saaledes: ikke tale, naar man ikke har noget at sige; holde
sig til Sagen og tale saa kort som muligt; undgaa klingende
Fraser og Stemningsudbrud; saa meget som muligt forberede sig
paa, baade hvad der skal siges, og hvorledes det skal siges, dog
uden forud — undtagen ved meget store og vigtige Lejligheder —
at nedskrive sin Tale; afholde sig fra Stikord og alt, hvad der
kan ophidse i Stedet for at overbevise. Naturen havde givet ham
en meget vigtig Betingelse for Veltalenhed, nemlig en kraftig Røst,
som trængte frem til alle, hvad enten de vilde høre eller ikke.
Men for øvrigt erkender han, at han aldrig naaede Veltalenhed i
højere Forstand, fordi han manglede tilstrækkelig Ild og Varme til
at rive hen; han nøjedes med altid at fængsle Opmærksomheden
og undertiden at overbevise Modstandere.

Kong Oscar, som længe havde været sygelig og forgæves
søgt Helbredelse ved en Badekur, maatte træde tilbage fra Rege-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0851.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free